Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da havde han ikke mere, sagde han. Gest sagde, at nu fik han
ikke drage sig unna, og Thorbjorn tog da et Knytteklaxie og
loste det op: »Naar dette kommer til, vil han vel finde sig ordentlig
betalt,« raabte han, og dermed slog han det i Nzesen paa
Haa-vard, saa Blodet randt. »Det er din Son Olavs Taender,« sagde
han. DaHaavard saa, at Tasnderne faldt ned i Kappen hans, blev han
rasende og sprang op, saa Pengene floi til alle Sider; han havde en
Stav i Haanden, og den satte han lige i Brystet paa en Mand, saa
han straks faldt bagover og blev liggende 1 aen ge i Uvit; derpaa
sprang han over Ringen uden at rore ved nogen og kom ned et
godt Stykke paa den anden Side; saa lob han hjem til Boden som
en ung Mand. Men da han var kommen derhen, kunde han ikke
tale med nogen, men kastede sig ned og laa, som han var syg.
Gest sagde nu til Thorbjorn: »Ingen Mand er lig dig i
Ond-skab og Övermod: men daarlig forstaar jeg mig paa Folk, om ikke du
eller dine Fraender engang kommer at angre paa dette.« Gest var
saa sindt og rasende, at han straks red fra Tinget til Isfjord og
gjorde Skilsmisse mellem Thorbjorn og hans Hustru. Dette tyktes
Thorbjorn og alle hans Fraender en stor Skam, men de kunde ikke
gjore noget ved det. Gest sagde, at han havde storre Skam
ivente, og at han • ;erlig havde fortjent det. Derefter red Gest til
Bardastrand med sin Soster og meget Gods.
Efter Tinget rustede Haavard sig til Hjemreisen; han var da
ganske stiv i Kroppen. Steinthor sagde til ham: »Tra;nger du en
liden Hjaelp, Haavard, saa kom til mig.« Haavard takkede ham,
og saa red han hjem, lagde sig tilsengs og blev for tredie Gang
liggende tolv Maaneder itra;k, gammel og stiv. Bjargo gjorde som
for og roede hver Dag paa Sjoen med Thorhal.
En Sommerdag, da de roede ud, saa de et Skib fare indefter
Fjorden og kjendte, at det var Thorbjorn og hans Hjemmemaend.
»Xu skal vi trakke Snorerne op og ro Thorbjorn imode,« sagde
Bjargo; »jeg vil tale med ham. Du skal ro hen til dem; jeg har
noget at tale med Thoibjorn om, og imens skal du ro rundt Skibet.«
De saa gjorde. Bjargo raabte nu til Thorbjorn, hilste paa ham og
spurgte, hvor han skulde hen. Han skulde vestover; »min Bror
Sturla og hans Son Thjodrek er komne; dem skal jeg have med
mig hjem.« »Hvor laenge bliver du borter« »Omkring en Uge. *
Thorhal havde nu roet rundt Skibet, og da Bjargo havde faaet
gjort, hvad hun vilde, tog de til Aarerne og roede bort, saa fort
de kunde. »Den usle Kvinde!« sagde Thorbjorn, »lad os straks ro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
