Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 LEO TOLSTOY.
stenes Snøften og Prusten smeltede sammen til en eneste
jublende Lyd, og alle de, der gik forbi, standsede uvilkaarligt
og vendte sig om for at se efter denne glade og lykkelige
Familie.
Lige uden for Byen kom Dutlovs forbi et Kommando Re-
krutter, der havde gjort Holdt foran en Kro. Folkene var
traadt af og stod i en Kreds ud til Siden af Vejen. En af
dem, hvis Ansigt havde det helt forandrede Udtryk, som et kort
afklippet Haar giver, stod med Huen helt ned i Nakken og
klimprede paa en Balalajka, og en anden — Iljas Stedfortræder
— dansede inde i Kredsen med bart Hoved og en Brændevins-
flaske i Haanden. Ignat standsede Hesten og sprang ned for at
gøre det ene Skaglereb kortere; den anden Teljega gjorde ogsaa
Holdt, og alle Dutlovs saa med Nysgerrighed hen paa den
dansende og gav deres Bifald til Kende ved at klappe i Hæn-
derne. Skønt Rekrutten syntes aldeles optaget af sin Dans,
var det dog tydeligt, at Bifaldet og den stadigt voksende
Mængde opflammede ham og fordoblede hans Kraft og Be-
hændighed.
Det var en ren Fornøjelse at se ham danse. Hans røde
Ansigt var fuldstændig ubevægeligt, Brynene rynkede og
Munden stivnet i et udtryksløst Smil. Det var, som om han
havde lagt al sin Vilje og Kraft ind paa at sætte Fødderne
skiftevis mod Jorden, snart paa Hæl og snart paa Taa. Under-
tiden standsede han pludseligt og blinkede hen til ham med
Balalajkaen, og Virtuosen klimprede saa endnu raskere løs paa
Strængene og dunkede endogsaa med Knoerne mod Sang-
bunden. Naar han saa havde staaet et Øjeblik som forstenet,
begyndte han igen at bevæge sig ganske langsomt og at rokke
med Skuldrene, svingede sig derpaa højt op i Luften, faldt
ned i bøjede Knæ og paa Hælene, skreg op i vilden Sky og
dansede videre, idet han afvekslende fløj op og satte sig paa
Hælene.
Ungerne skreg af Glæde, Fruentimmerne slog Takt med
Hovedet, og Mændene lo og klappede. Kun den gamle Under-
officer, der førte Rekrutterne, stod med et roligt Ansigt og saa
ud, som om han vilde sige: »Ja, jer forbavser dette her maaske
men for mig er det ikke noget nyt.«
Omsider begyndte Balalajkaspilleren at blive træt, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
