Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 LEO TOLSTOY.
til Pigen, da denne traadte ind. »Hvad skal det til, at du
render efter Soldaterne? Naa, blev saa Officererne indkvar-
terede hos Starosten, som det var bestemt?«
»Ja, de blev, Frue,« svarede Ustjuschka. »Der er to Offi-
cerer, og de bor der begge to. Aa, hvor de er kønne! Den
ene af dem er Greve, siger de.«
»Hvad hedder han?«
»Ja, hvad var det nu? — Det var vist saadan noget som
Kurbinov eller Turbinov. Ja, undskyld mig, Frue, men nu
kan jeg ikke rigtig komme paa det.
»Aa, din Tosse, du kan jo ikke gøre Rede for det mindste.
Du kunde da gerne have husket Navnet.«
»Men jeg kan jo løbe ned og faa det at vide,« foreslog
Ustjuschka.
»Jo, du var ogsaa den rette at sende. Nej, lad Danilo
gaa. Og vil du ikke sige til ham, lille Broder, at han skal
spørge Officererne, om der er noget, de ønsker. Man skal
altid være høflig. Men han maa endelig ikke glemme at sige,
at det er mig, der sender ham.«
De to gamle satte sig til Tebordet, og Lise gik ind i
Spisekammeret for at fylde Sukkerskaalen. Ustjuschka fulgte
efter hende og plaprede videre om Husarerne,
» Kære, lille Frøken, hvor han dog er yndig, den Greve!.
sagde hun begejstret. »Han ligner grangivelig en Engel, og
saa har han de dejligste sorte Øjenbryn, man kan tænke sig!
Det var en for dem, Frøken! De og han vilde blive et yndigt
Par. Ak, hvem der kunde opleve det!«
De andre Piger ude i Køkkenet smilede bifaldende, og
Lises gamle Barnepige, som sad med sin Strikkestrømpe henne
ved Vinduet, sukkede og bad til Himien om, at Ustjuschkas
Ønske maatte gaa i Opfyldelse.
»Det lader til, at Husarerne har gjort Indtryk paa dig;
du er jo formelig veltalende,« sagde Lise og gik leende ud i
Køkkenet med Sukkerskaalen.
»Ja, det kunde unægtelig interessere mig at faa den smukke
Greve at se,« tænkte hun. »Han er naturligvis høj, slank,
med store mørke Øjne og et lille sort Overskæg. Og jeg er
vis paa, at det ogsaa vilde more ham at gøre vort Bekendt-
skab. Men i Morgen drager han videre uden al ane, at jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
