Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snart undrende haster
Blant Skove af Master,
Og forsker, og kiender den Fremmedes Flag,
Og glemmer den heldende Dag; —
Hvor Kummer og Smerte
Fandt glade dit Aftryk, du Høie:
Det ædleste Hierte
I hvert et medlidende Øie;
Hvor Venlighed pryder
De strengeste Dyder:
Der voxte min Sang, og den undrende Skov
Gav Gienlyd af Skaberens Lov«.
Vi have fra samme Tid et af de faa Smaadigte,
hvori Ewald udtaler reent personlige Stemninger: en
Sang til Jomfru Hedevig Jacobsen, »da Solen var
over-trukken med Skyer i Sommeren 1773«; her er
Grundtonen den dybeste Vemod. Og dette Suk om »Vaarens
tabte Lyst«, hvor ofte er det steget op, som Bølgen
ved hans Fod, naar han sad ved Stranden eller paa
Skovbakkerne og tænkte over sit Liv! Drømmene paa
»Ewalds Høi«, hvor forskjellige fra hine Drømme paa Høien
i hans første Ungdom! Tidt var han bunden til Sygeleiet,
eller sad i »en gammel, sørgelig Lænestol, med to Puder«,
krumbøiet af Gigt, med »et randløst Blækhuus« ved Siden.
Hans meste og kjæreste Omgang var med Almuesfolk;
vi skulle i det Følgende høre hans egne Yttringer herom.
En sjælden Gang havde han Besøg af Slægt og Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
