Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Steppe mellem Urals nedre Løb, og Wolga. — Rynpeskierne. — Saltsøer og Saltpytter. — Steppefloder. — Bjerge og Fjelde i Steppen. — Veie gjennem og omkring Steppen til Astrakan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De deles i 20 forskjellige Stammer, der styres af Sultaner
eller Chodschi, som besidde Arveret og særegne Forrettigheder.
Chanen har den høieste dømmende og udøvende Myndighed, og har et
Divan eller Raad, der bestaaer af 12 af de meest ansette Sultaner,
der afsige Dom saavel i Sager mellem Kirgiserne indbyrdes som i
saadanne, der anhængiggjøres af Personer udenfor Horden.
Hver enkelt Stamme styres som sagt af sin Sultan, eller af
Starchinas, ɔ: Ædste, der udnævnes af Chanen. Sultanens
Udnævnelse bekræftes af den Orenburgske Grændsecommission, men
Udnævnelsen af Starchinas, hvis Antal er ubestemt, tilkommer Chanen
alene. Sultanerne ere forpligtede til i Stammerne at overholde
Orden, bringe Chanens Befalinger til Udførelse, stille det forlangte
Antal Folk, afgive de fornødne Meldinger, afvente Chanens Kjendelse,
føre Opsyn med de Ældste, samt afsige Dom i mindre vigtige
Sager. De der ere utilfredse med Sultanens Dom, kunne appellere
til Chanen. Enhver Sultan har sin Skriver, hvis Udnævnelse bekræftes
af Grændsecommissionen, men hvis Lønning, 500 Rubler, udredes
af Chanen. De Ældste ere Sultanen undergivne, og deres Jurisdiction
strækker sig kun over nogle Kibitker. Det paaligger dem at
afgjøre Stridigheder, udføre Sultanernes Befalinger, og gjennem
disse at forelægge Chanen alle vigtige religieuse og civilprosessuelle
Sager til Afgjørelse. Chanen afholder alle Udgifter til de ved
Horden ansatte Autoriteter. To Gange om Aaret sammenkalder Chanen
efter den muhamedanske Lov almindelige Folkemøder. Det første
„Sekatt“ om Foraaret, det andet „Suggum“ om Efteraaret. Sekatt
er et arabisk Ord, der indbefatter Alt, hvad man giver de
Fattige, eller hvad man anvender i velgjørende Øiemed. Det betyder
ogsaa Renselse paa Grund af, at enhver Muhamedan er forpligtet
til under Ramazanfesten at give de Fattige af sine rede Penge
1 af 40, eller Pengestykkets Værdi, og til Guds Ære at gjøre de
øvrige 39 rene. Hos Kirgiserne bestaae „Sekatt“ deri, at Enhver,
der eier fra 40—120 Faar, giver til Chanen eet, fra 120—300
Faar to, og saa fremdeles. „Suggum“ bestaaer i frivillige Gaver
af Folket til Chanens og hans Families Bord, samt i endeel andre
Udredsler, som f. Ex. til Underhold for de Kirgisere, der indfinde
sig hos Chanen for at klage, og til Foder for deres Heste, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
