Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 30. 27. oktober 1905
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norske elektricitetsværkers
förening.
Referat af forhandlingerne ved aarsmedet.
(Fortsættelse fra no. 28).
da ovennævnte værk ikke var repræsenteret.
*
dustris opko??ist.
*
f. Erfaringer med hensyn til osmiumlampen. (Fred-
g. Kontrol med maalere.
*
*
(Fortsættes).
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 30
nævnte medlemmer af assurancekomitéen. Værkerne
har selvfølgelig interesse af at faa sine anlæg saa gode
og sikre som muligt; men assurancevæsenet burde
ogsaa indrømme visse fordele ligeoverfor anlæg til
knyttede værkerne. Værkernes förening kunde enes
om særforskrifter for udførelse af saadanne anlæg og
disses vedligehold, og disse forskrifter kunde saa god
kjendes af assuranceselskaberne. Til gjengjæld herfor
burde der kunne paaregnes nedsættelse i assurance
præmien. De nævnte assurancemænd var ogsaa enige
i, at elektrisk lys under betryggende forhold var en
væsentlig fordel, og man var blevet enig om, 1) at
der burde søges udarbeidet generelle særforskrifter for
anlæg, der tilknyttes værkernes ledningsnet, 2) at der
udfærdiges specielle regler for tilsyn med disse under
driften, og 3) at det fastslaaes, hvilke indrømmelser
til gjengjæld ydes fra brandforsikringens side. Op
rindelig mente assurandørerne, at den fordel skulde
bestaa i undladelse af at forhøie præmien; men da
det elektriske lys allerede nu er noget af den sikreste
belysning, man har, gik de dog med paa at give nogen
positiv indrømmelse. Anstillede forsøg havde vist, at
det var overraskende vanskeligt at faa istandbragt
ildebrand ved elektricitet. Man havde forsøgt at lægge
en blank ledning paa et let antændeligt tapet og fugte
dette uden dog at opnaa antænding. — De indledede
forhandlinger paagik fremdeles, og komitéen havde til
hensigt at søge udarbeidet udkast til særforskrifter som
nævnt og regler for tilsyn. Det var vistnok ganske
umuligt for det offentlige at udføre et saadant effektivt
tilsyn; det vilde kræve et altfor stort og kostbart ap
parat. Det offentlige havde saaledes erklæret sig uvil
ligt til at overtage tilsynet med Kristiania elektricitets
værks anlæg, et tilsyn, som nu kostede mindst omkring
10000 kr. aarlig. — Forsaavidt ingen ønskede at udtale
sig om dette spørgsmaal, gik taleren ud fra, at den
af komitéen indledede behandling havde föreningens
tilslutning.
c. Bro?icekulbørster. (Fredrikshalds elektricitetsværk).
Spørgsmaalet blev ikke taget under behandling,
d. Elektricitetsværkernes indflydelse paa den lokale in-
Norberg-Schulz fremlagde endel indkomne besva
relser fra de forskjellige værker. Taleren fandt det
foreliggende materiale utilstrækkeligt til sagens belys
ning og erklærede sig villig til fremdeles at have sin
opmærksomhed henvendt paa spørgsmaalet og søge
materialet suppleret ved indhentelse af yderligere op
lysninger.
Formanden modtog paa föreningens vegne med
tak dette tilbnd.
Muriaas ønskede gjerne at høre oplysninger om
drift af gasmotorer vis å vis elektriske motorer.
Wilskow: I Kristiansand gik man til at ombytte
gasmotorer med elektriske motorer.
Farmann: I Drammen havde kommunen saavel
elektricitetsværket som gasværket; ogsaa der gik man
over til elektriske motorer.
Garstad: Valget af system beroede meget paa
strømmens kostende. Hvor elektricitetsværket drives
med vandkraft, konkurreres gasmotorerne øieblikkelig
ud; mere tvivlsomt kunde spørgsraaalet stille sig ved
dampværker.
Norberg-Schulz refererede en meddelelse fra Fred
rikstad elektricitetsværk, hvoraf fremgik, at man der
har gjort udmærket gode erfaringer med osmiumlampen.
Lampen forudsætter en fast montering, saa den ikke
er udsat for rystelser. En enkelt lampe havde brændt
over 1800 timer uden mærkbar aftagen af lysstyrken.
Garstad: Naar havde man tænkt sig, at udkast
til saadanne særforskrifter kunde foreligge?
Formanden oplyste, at det nødvendige materiale
var indhentet fra de forskjellige værker og forelaa ud
arbeidet i tabelform, ligesom der var indhentet oplys
ninger fra udenlandske byer. Det vilde dog neppe
være muligt at tilendebringe arbeidet i løbet af i aar;
det vilde muligens kræve 2—3 aar.
Sieen vilde gjentagende henlede opmærksoraheden
paa, at der var adgang til ved Kristiania elektrictets
værk uden nogen væsentlig udgift at faa kontrolleret
maalere. b. Forslag til ensartede betingelser for salg af elektricitet.
Formanden oplyste, at efterat det paa forrige møde
var givet Muriaas og taleren i opdrag at udrede dette
spørgsmaal, havde de videre bearbeidet det af Muriaas
indsamlede meget værdifulde materiale, der var frem
lagt for 2 aar siden, og som vär trykt og omsendt til
medlemmerne. Man var imidlertid endnu ikke naaet
til nogen basis for forslag til ensartede salgsbetingelser,
idet forholdene paa de forskjellige steder stillede sig
særdeles forskjellig. Sagen burde imidlertid ikke op
gives, og forsaavidt ingen udtalte sig derimod, vilde
taleren gaa ud fra, at föreningen fremdeles ønskede,
den skulde blive staaende til behandling.
(.Norberg-Schulz indtog atter formandspladsen.)
e. De førte forhandlinger med assurancekomitéen og
brandforsikringsindretningen, samt forrige program
post f m: Regler for kontrol med installationer.
I forbindelse hermed refereredes under III, «For
slag til behandling»:
a. Forslag til særforskrifterfor værker inden föreningen.
Formanden (Norberg-Schulz) oplyste, at bestyrelsen
og ingeniør Segelcke ifølge opdrag havde i flere møder
diskuteret denne sag med brandforsikringens direktør
hr. Karl Olsen og direktør M. S. Hansson som op-
rikstad elektricitetsværk).
181
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 23:06:42 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0191.html
