Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 26. 19. september 1905
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g. Ansvarsforsikring for elektriske anlæg.
Norske elektricitetsværkers
förening1.
Referat af forhandlingerne ved aarsmedet.
(Fortsættelse fra no. 25).
(Formandspladsen indtoges her af hr. Sohlberg.)
I"
citetsværk).
*
*
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT. No. 26
Vil man have begge kasser adskilte til feltbrug,
som fig. 3 viser, forbindes de med en kabel. Formanden: Ulykkesforsikringsselskabet «Ziirich»
havde fremsat tilbud om at tegne forsikring for de
erstatningsansvar overfor skadelidt trediemand, som
elektricitetsværkerne maatte kunne blive udsat for.
Dette tilbud med tilhørende tarif havde været omsendt
til samtlige medlemmer i cirkulære, og vedkommende
selskabs agent var underrettet om, at spørgsmaalet
vilde blive optaget til behandling i nærværende møde.
For Kristiania elektricitetsværks vedkommende stillede
sagen sig noksaa tvivlsom; det viste sig, at præmien
vilde andrage til ca. 1000 kr. aarlig, og værket havde
hidtil ikke været udsat for noget erstatningsansvar.
I laaget er anbragt 2 telefoner, 3 forbindelses
kabler, bærerem og en rem, hvorved telefonen kan
arrangeres som hovedtelefon, for at begge hænder kan
haves fri under telefoneringen.
Apparatet, der med futeral og det hele veier 2.4
kg., giver indtryk af en overmaade omhyggelig og vel
beregnet udnyttelse af pladsen og viser et smukt og
nitid arbeide.
Sejersted fandt selskabets betingelser ganske rime
lige, og denne art af forsikring vandt ogsaa mere og
mere indgang overalt i Europa. Imidlertid er det jo
næsten nødvendigt at have foreliggende en skade
statistik, for at man kunde dømme om, hvilke beløb
det erfaringsmæssig her kunde komme til at dreie sig
om. Taleren vilde derfor henstille, at sagen blev ud
sat og direktionen anmodet om fra de forskjellige
værker at indhente meddelelse om, hvilke skades
erstatninger der i aarenes løb- er udbetalt.
d. Efter hvilken pris beregnes strøm til gadebelysning
i byerne? (Opstillet af Larviks elektricitetsværk.)
Holtedahl: I Larvik beregnedes 20 øre pr. kw.-
time efter antallet af brændtimer.
Garstad: I Trondhjem var prisen for henholdsvis
12 og 16 normallys 24 og 32 øre; ubegrænset brændtid.
Farmann: I Drammen var prisen for gadebelys
ningen den samme som for privat forbrug.
Norberg-Schulz: Ved Kristiania elektricitetsværk
var der vistnok ikke udbetalt nogen erstatning af
denne art. Man havde et tilfælde for nogen tid siden,
hvor en raand blev dræbt ved en sprængning i en
kabelkasse. Hans efterladte gamle hustru døde imid
lertid snart efter, og der blev ikke spørgsmaal om
erstatning. Imidlertid mente taleren, at sagen havde
sin interesse for værkerne, idet man jo ikke paa for
haand kunde vide, hvilket ansvar man kunde komme
op i. Taleren vilde anbefale, at sagens videre udred
ning blev overdraget ikke til bestyrelsen, men til en
komité.
Norstrand: I Bergen 27 mod ellers 45 øre,
meget for høit i forhold til produktionsprisen.
Liaaen: I Tromsø søgte man at holde prisen
paa gadebelysningen saa høi som muligt, forat de
private forbrugere kunde faa lyset saa billig som muligt.
Prisen for begge arter af konsum var omtrent den
samme.
Lien: For strøm til gadebelysning regnedes paa
Lillehammer lidt over produktionsprisen med et tillæg
for vedligehold af lamper.
Hammer: I Sarpsborg fulgte man samme princip
som i Tromsø: at tilføre værket størst mulig indtægt
ved gadebelysningen; denne kostede omtrent det dob
belte af den private belysning.
Formanden (Sohlberg); Valget paa en saadan
komité burde formentlig udsættes til slutningen af
raødet, ora der maaske kunde blive tale om nedsæt
telse af flere komitéer.
Formatiden: I Kristiania er prisen for gadebelys
ningen, 20 øre, beregnet at skulle dække værkets ud
gifter ved anbringelse af kabler, lamper osv. samt ud
gifterne til kul, men intet til renter og amortisation
af hovedanlægget. Da brændtiden er 2—3000 timer,
er prisen ikke saa daarlig.
Garstad troede ikke, sagen havde væsentlig in
teresse, da han mente, der ikke overfor værkerne kunde
gjøres ansvar gjældende af trediemand.
Norberg-Schulz fastholdt den opfatning, at sagen
fortjente overveielse, idet værkerne vistnok vilde kunne
paaføres betydelige erstatningsansvar.
e. Hvilket fabrikat af forbrugsmaalere ansees for det Sejersted udtalte sig i samme retning. Ved spor
veie var præmien 6 °/oo af bruttoindtægten, og de fleste
tyske sporveie var gaaet til at tegne saadan forsikring.
Kunde præmien sættes til f. ex. i °/00, kunde det vist
nok være noget for elektricitetsværkerne at tænke paa.
Ved branden paa den underjordiske bane i Paris var
der uddelt skadeserstatninger til et beløb af 10 mil
lioner francs.
paalideligste? (Opstillet af Lillehammer elektri-
Af de under diskussionen om dette punkt faldne
udtalelser fremgik, at de forskjellige værker havde
fundet sig bedst tjent med forskjellige systemer, saa
ledes at man ikke samlede sig om noget enkelt som
det übetinget fordelagtigste.
Norberg-Schulz vilde henstille, at samtlige værker
indsendte til bestyrelsen en opgave over, hvad præmien
for deres vedkommende vilde andrage til, samt opgave
over mulige udbetalte erstatningsbeløb.
f. Hvilke erfaringer er man kommet til med hensyn
til elektrisk kogning og opvarmning? (Opstillet af
Lillehammer elektricitetsværk).
Besluttedes optaget i forbindelse med litr. n.
Sejersted vilde i tilknytning dertil henstille, at be
styrelsen samtidig indledede forhandlinger med ved
kommende forsikringsselskab.
154
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 23:06:42 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0164.html
