Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 8. september 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektrisk forsøgsdrift paa Vartabanen.
Votering;
Norstrands forslag vedtoges mod 3 stemmer.
(Fortsættes).
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
No. 25
sætningsvis skal sidde inde med det mest indgaaende kjend
skab til alle forhold hørende ind under værkets drifts
omraade, og paa hvem sluttelig og med rette det største
ansvar kommer til at ligge, faar den størst mulige ind
flydelse paa afgjørelsen af de sager, sotn ligger under
værkets administration. »
1 løbet af et halvt aar har som bekjendt paa
Vartabanen paagaaet forsøg for at undersøge hensigts
mæssigheden af og forudsætningerne for elektricitetens
anvendelse som drivkraft paa Sveriges jernbaner. I den
første tid under forsøgene prøvedes ledningerne og
strømmens indvirkning paa disse. Linierne bestod
prøven godt, uagtet strømmen dreves op til den be
tydelige spænding af 25000 volt. Derefter prøvedes
denne strøms indvirkning paa telegraf- og telefon
ledninger langs banen, ogsaa dette med heldigt og
lærerigt resultat. I midten af juni ankom det første
elektriske lokomotiv, af amerikansk tilvirkning og for
holdsvis lidet. Dette er prøvet ved adskillige prøve
kjøringer med forskjellige togsammensætninger. Et nyt
staallokomotiv ventes fra Berlin i midten af denne
maaned, forsynet med 3 axler og af væsentlig større
trækkraft samt flere motorvogne, som forarbeides ved
statens jernbaneværksteder i Tomteboda. Meningen
er, at saasnart den elektriske bane til Järfva bliver
færdig og man har rukket at forbinde den med hoved
staden, saa skal den stærke trafik mellem disse stationer
besørges af elektriske tog. De elektriske ledninger og
sporsystemet er færdigt til Värta, og forsøgskjøringer
paagaar her stadig. Arbeiderne fortsættes paa stræk
ningen Tomteboda—Järfva, og man haaber at faa dem
endelig færdige ihøst. I løbet af næste aar skal de
elektrisk udstyrede spor føres ind til Stockholms central
station, og dermed vil de omfattende arbeider være
færdige.
Moss kommunestyre har vedtaget kontrakt med
Aktieselskabet «Glommens Træsliberi» om levering af
elektrisk energi fra kraftanlægget ved Kykkelsrud i
Askim til Moss kommunes planlagte anlæg i Moss by
og omegn.
Et elektricitetsværk med fjernledning fra Kykkels
rud til Moss vil efter det af bystyrets tekniske kon
sulent, hr. kaptein Thorne, foreslaaede linievalg komme
til at koste 272000 kr., deraf fjernledningen til by
grænsen 150000 kr., transformatorstationen 21 000 kr.
og ledningsnettet i byen 101000 kr. Værket antages
at ville balancere med et konsum af 400 hestekræfter.
En 16 lys lampe er da forudsat at skulle koste 8 kr.,
1 hk. 85 kr.
Kontrakten forpligter, oplyser «Aftp,», Glommen
selskabet til for et tidsrum af 25 aar at levere en
energimængde af indtil 3000 elektriske hestekræfter.
Kraften er at levere ved de høispændte samleskinner
i centralen ved Kykkelsrud som trefaset vexelstrøm
med en spænding af 17000 til 20000 volt og 50
perioder pr. sekund. Efter udløbet af disse 25 aar
skal «G. ’1’.» være forpligtet til i yderligere 24 aar at
opfylde samme kontrakt.
Løthinite er et ifølge kemiker Schmelcks analyse
syrefrit loddevand, der er beregnet paa at anvendes
ved lodninger af kobber og messing m. v. istedetfor
syre, harpix etc. og er specielt beregnet paa finere
arbeider, hvor irdannelse er skadelig. Loddemidlet
kan forøvrigt overhovedet anvendes ved alle lodninger.
Det virker rensende paa metallet, er frostfrit og virker
ikke ætsende; det angriber hverken metallet eller
klæder og udvikler ingen ubehagelig eller skadelig
damp.
Kommunen betaler kraften efter det gjennerasnit
lige maximalforbrug, maalt hver arbeidsdag i tiden fra
15de december til 15de januar med 50 kr. pr. elektrisk
hestekraft =736 watt pr. aar. Overstiger det maalte
gjennemsnitlige maximalforbrug 1000 hk., saa betales
det overskydende med 48 kr. Kommunen skal imidler
tid under alle omstændigheder betale en minimums
afgift, regnet efter et minimumsforbrug af 250 hk. pr,
driftsaar — dog ikke i første driftsaar. Løthinite-opløsningen paastryges metallet ved hjælp
af en pensel, svamp eller en med pudsegarn omviklet
pinde, og lödningen foregaar paa almindelig maade.
En bestemmelse af adskillig betydning er den,
at «G. T.» har forpligtelse til indenfor en radius af
15 km., med Moss jernbanestation som centrum, ikke
at drive eller levere strøm til nogen konsument eller
noget kraftoverføringsanlæg, medmindre det faar kom
munens tilladelse dertil. Byen er derved sikret mod
konkurrence i sit naboskab og har selvfølgelig uind
skrænket adgang til at sælge kraft ogsaa til udenbys
kunder; en adgang, som forørigt heller ikke er ude
lukket udenfor den nævnte strækning.
En elektrisk poststemplingsmaskine af norsk
opfindelse er taget i brug ved det norske postvæsen.
Maskinen, der bærer navnet «Krags stemplemaskine»,
er opfundet af en yngre mekaniker, Gustav Hansen,
og overgaar i effektivitet fuldstændig tidligere ameri
kanske konstruktioner; den kan stemple optil 1000
breve i minuttet og betjenes af én mand.
Ved siden heraf indeholder kontrakten forpligtelse
for «G. T.» til at reducere de omkontraherede priser
saaledes, at disse ikke overstiger, hvad selskabet fra
anden side erholder under lignende omstændigheder
og paa samme vilkaar. Desuden er «G. T.» forpligtet
til for forbruget over 500 hk. at stille sine priser lige
med andre kraftanlæg nedenfor Øieren, om disse under
lignende strømledningsforhold producerer og afgiver
energi efter en lavere sats pr. hk. pr. aar.
Poul Heegaard. Lærebog i mathematik udarbeidet til brug
ved förberedelsen til maskinistexamens anden afdeling og i maskin
skolens yngste klasse. Kjøhenhavn, Gad’s universitetsboghandel.
En smukt indbundet og smukt udslyret bog paa 480 sider,
som koster 7 kr. Titelen angir det publikum, forfatteren har
Beger, kataloger etc.
(«Tekn. Tidskrift»)
Elektrisk kraft til Moss.
151
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
