Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 8. august 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
— Telefon- og Telegraf-Tidende
H
NSl 22. KRISTIANIA 8. AUGUST 1905. 18. AARG.
Udkommer 3 gange maanedlig til en pris af kr. 5.00 aarlig, iberegnet postporto. Udenfor Skandinavien kr. 8,00. Betalingen erlægges
forskudsvis. — Abonnement kan tegnes paa alle postanstalter, i bogladerne og i expeditionen, Munkedamsveien no. 80. — Telefon 1605. —
Indenlandske avertissementer betales med 20 øre pr. petitlinie; paa Iste side 40 øre. Udenlandske resp. 25 og 50 øre.
Indhold :
Om telegrafonen. — Telegrafen til Island. — Elektricitetsværks-statistik (forts.). — Landtelegrafkabler i England. — Toldsatser for
elektriske apparater. — Metalmarkedet. — Telegrafinspektør Bugges 50-aars jubilæum. — Statstelegrafens personale.
Om telegrafenen. der er opviklet i ét lag paa en cylinder, men da denne
form sikkert er kjendt fra tidligere leiligheder, skal jeg
ikke komme nærmere ind paa konstruktionen. Dette
apparat egner sig fortræffeligt til demonstrationsapparat,
men er ret stort i forhold til dets kapacitet, som kun
er ca. 1 minut.
Foredrag boldt i den tekniske förening af ingeniør E. A. Hytten.
(Efter Dansk teknisk Förenings Tidsskrift.)
Muligvis kjender alle de tilstedeværende principet
for telegrafenen, men for en sikkerheds skyld vil jeg
kort gjentage, hvorledes virkningen er. En senere form er baandapparatet, hvor skrift
grunden er et tyndt staalbaand, der vikles af en spole
og paa en anden, men da baandet baade er ret dyrt
og fylder meget, har man forladt dette og benytter nu
i det saakaldte spoleapparat en 0.25 mm. tyk klavertrad.
De tre hovedprocesser er nedskrivning, gjengivelse
og udviskning.
Nedskrivningen foregaar, idet et magnetiserbart
legeme, skriftgrunden, bevæges med en vis hastighed
gjennem et magnetisk felt, som dannes af en eller
flere elektromagneter. Idet feltets styrke varieres, bliver
legemet magnetiseret i overensstemmelse dermed, og den
derved fremkaldte permanente magnetisme er skriften.
Spoleapparatets traad spoles fira en spole paa en
anden med en hastighed af 2.5 meter i sekundet og
passerer paa veien forbi nogle smaa elektromagneter,
hvoraf de to første visker traaden ren, og de to
sidste nedskriver den nye tale. Skrivemagneterne er
polariserede saaledes, at de omtrent neutraliserer den
magnetisme, traaden har faaet ved viskningen. Den
omstændighed, at skrivemagneterne er polariserede, har
tillige den fordel, at traaden bliver magnetisk rystet
i det øieblik talen nedskrives, hvorved virkningen bliver
kraftigere. Elektromagneterne er ret smaa; den ydre
diameter er 12 mm., længden er 11 mm., og jern
kjærnen er lavet af svensk jern paa 1 mm. tykkelse.
Gjengivelsen faar man ved at lade skriftgrunden
passere en elektromagnet paa samme maade som ved
nedskrivningen, hvorved der i elektromagnetens be
vikling induceres strømme, sorn svarer til dem, der
nedskrev.
Viskningen sker ved at skriftgrunden bevæges
gjennem et magnetisk felt med konstant styrke, hvor
ved den magnetiske «niveauforskjel» udjevnes.
Den anvendelse, der ligger nærmest for telegra
fenen, er at optage tale, sang o. 1. Apparatet drives af en deri anbragt elektromotor,
og for at faa det til at udføre de forskjellige funktioner,
stiller man paa en omstiller, hvorved forskjellige kon
takter sluttes eller afbrydes. En viserindretning paa
apparatets forside angiver, hvor paa traaden man be
finder sig, saa at man let kan finde den tale, man
vil have frem.
Skriftgrunden kan have forskjellige former, men
ved dem alle gjælder det om, at materialet, der
almindelig er staal, er saa haardt som muligt, for at
skriften derved kan holde sig skarp og ikke ved en
for stor afmagnetisering svækkes altfor meget.
Der finder altid et tab sted ved nedskrivningen,
og for at nyttevirkningen skal blive saa stor som mulig,
maa man som nævnt dels benytte godt materiale til
skriftgrunden, dels lade denne bevæge sig med pas
sende stor hastighed, da dette ogsaa medarbeider af
magnetiseringen. Ogsaa ved gjengivelsen finder der
et tab sted, da de tilstedeværende kraftlinier ikke ud
nyttes fuldstændig. Af stor betydning for en god
virkning er det endvidere, at skriftgrunden ikke har
for stærk magnetisme ved nedskrivningen, hvorfor man
f. ex. først visker med en nordpol og dernæst med
en noget svagere sydpol.
Spoleapparatet kan benyttes til at optage almin
delig telefontale baade som selvstændig modtager og
som vidne til en samtale. I første tilfælde gaar
apparatet automatisk i gang ved opringning, idet et
simpelt relæ slutter motorstrømmen; det afgiver først
en brummen, som fortæller den opringende, at tele
grafenen er modtager, og efter dennes ophør kan
vedkommende afgive sin besked; naar apparatet har
løbet i U/a minut, brummer det igjen for at angive,
at det stopper.
Vil man optage en samtale paa telegrafenen, har
man kun at stille paa omstilleren og sætte apparatet
i gang, talen bliver da optaget og kan opbevares og
Den ældste form for telegrafoner er tromleappa
ratet, hvor skriftgrunden er en i mm. tyk klavertraad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
