Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 28. juni 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved siden af lufttrykbremserne anvendes kraftige
haandbremser, der sammen med førstnævnte bør kunne
afbremse 200—250 % af lokomotivets vegt.
For at bremserne skal virke paa en fuldt betryg
gende maade, anvendes som tidligere anført trykluft,
der frembringes ved hjælp af luftpumper, hvis motorer
erholder sin energi enten fra hovedtransformatorerne,
eller bedre fra særskilte smaatransformatorer.
6. /gangsætningsapparater, bremser.
No. 18 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
findes et utal konstruktioner. Her skal kun nævnes
de mest karakteristiske typer. Fig. 5 viser skemaet til
en repulsionsmotor. Denne virker under igangsætningen
som en sekundært kortsluttet transformator og starter
med et stort moment -—• afhængig af a—, men
forbruger ved igangsætningen store strømmængder,
som resulterer i stærk gnistdannelse paa kollektoren.
idet den store, ved tilbagegang, frakobles trykledningen.
Dreiestrømmotorer startes paa den maade, at de først
kobles i og derpaa i Y for derved at erholde det
størst mulige moment ved starten. Igangsætningsap
paraterne bør anordnes saaledes, at motorerne ind
kobles i en bestemt rækkefølge f. ex. 1, 2, 3, 4.
Bliver nu en af motorerne defekt, udrykkes dennes
primærbryder, og driften kan fortsættes med de reste
rende tre motorer.
Kristiania elementærtekniske
dagskoles elektrotekniske afdeling’
afsluttede den 31te mai sit 1 ode aarskursus. Afdelingen
begyndte sin virksomhed den iste oktober 1895 i
Nytorvet 5 under samme bestyrelse som den i 1893
oprettede bygningsafdeling og maskinistskole.
Da elektroteknikens anvendelse allerede dengang
var i stærkt stigende (Kristiania elektricitetsværk var
saaledes oprettet 3 aar forud), var behovet for en
undervisningsanstalt for montører og elektrotekniske
arbeidere meget stort; før skolens oprettelse var der
saaledes efter Polyteknisk förenings elektrikergruppes
initiativ forsøgsvis blevet afholdt frivillige foredrag paa
universitetet, der var stærkt besøgt, men nogen effektiv
undervisning kunde selvfølgelig herved ikke tilveie
bringes. Samme gruppe vedtog i februar 1895 efter
forslag af direktør Fenger Krog en udtalelse for af
delingens oprettelse. Den første overlærer var nu
værende telegrafdirektør E. Rasmussen. Da tilstrøm
ningen til skolen steg meget stærkt, blev der i 1899
oprettet en parallelklasse.
Den repulsions-induktionsmotor startes som repul
sionsmotor, men gnistdannelsen og opvarmningen af
motoren er her mindre end ved repulsionsmotoren, da
en del af induktionsstrømmen finder sin vei over igang
sætningsmodstanden E. Er motoren kommet i rotation,
saa vil det herigjennem inducerede rotationsfelt be
virke, at motorens karakteristik lidt efter lidt gaar over
fra en repulsionsmotors til induktionsmotorens.
I 1902 flyttedes skolerne til Svend Foyns forrige
borgerskole, Toftes gd. 69, der var skjænket kommunen
paa betingelse af, at den fremdeles skulde benyttes
til undervisningslokale. Ide store, prægtige rum som
herved erholdtes, kunde undervisningen udvikles ganske
anderledes end i de gamle lokaler, idet der her var
anledning til at gjennemføre det praktiske undervisnings
system, der oprindelig skriver sig fra Amerika og som
nu overalt erkjendes at være det bedste.
Ved de her nævnte enfasemotorer kan en regu
lering af omdreiningstallet opnaaes gjennem at forandre
vinkelen a’s størrelse.
Igangsætningsapparaterne med modstande anbrin
ges paa lokomotivet i et rum foran eller bag fører
pladsen, medens motorvogne som f. ex. forsøgsvognen
Berlin—Zossen har erholdt sine modstandsrammer og
kontaktvalser anbragte paa begge sider af vognens
langvægge.
Der er vel neppe noget teknisk fag, hvor der i
den grad som ved elektriciteten trænges forklaring og
en letfattelig fremstilling af foreteelserne, da disse er
af en ganske anden art, end hvad man ellers er vant
til. En rent theoretisk gjennemgaaelse vil imidlertid
være af ringe nytte, dersom den ikke ledsages af
praktiske forsøg, og elever baade med og uden fore
gaaende praxis bør altid have anledning til selvstændig
at företage forsøgene, udføre alle förbindelser og over
bevise sig om theoriernes rigtighed. — Der blev der
for lagt an paa en bedst mulig udnyttelse og forøgelse
Da igangsætningsapparaterne for saa store enheder
som de, der anvendes ved lokomotiver, er meget tunge
at bevæge, benyttes trykluft som bevægende kraft, idet
denne exempelvis tilføres to med kontaktvalsen i for
bindelse staaende cylindre — en stor og en liden.
Under igangsætningen virker den store cylinder mod
den lille, idet farten dirigeres af føreren. Skal mod
standene udkobles, sker dette ved den lille cylinder,
1 fig. 6 er skemaet til en seriemotor gjengivet. Som det
af figuren fremgaar, udgjør børstespændingen en del af
hovedspændingen E. Ved siden af den gjennem
rotorens rotation inducerede dynamiske strøm fører
seriernotorens anker primærstrømmen, og denne kon
struktion er noget bedre end repulsionsmotoren, da
man gjennem et rigtigt valg af a delvis kan kompensere
de stærke induktionsstrømme ved starten. En meget
sindrig kombination af repulsions- og induktionsmotoren
viser fig. 7.
Fig. 6. Fig- 7-
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
