Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 17. juni 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ragnar Barman,
adjunkt ved Trondhjems kalhedralskole.
Af ingeniør C. F
. Holmhoe.
No. 17 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
Til motoren kobles ogsaa en shuntdynamo, hvortil
er forbundet et apparatbret med voltmeter og tre ampére
metere til bestemmelse af strømmen i anker, shunt og
ydre ledning. Maskinen belästes med et lampebatteri
og dens forskjellige karakteristiker optages. Dynamoen
tjener ogsaa til at lade et akkumulatorbatteri, som giver
strøm til forskjellige borde i maalelaboratoriet og til
et fotometerkammer, hvor glødelampens lysstyrke be
stemmes. Ved et lidet elektrolytisk anlæg kan eleverne
udføre udfældninger.
museum, man finder her i skolens forhal. Gjen
standene er systematisk ordnet, forsynet med en grei
beskrivelse, og hvor dette ikke slaar til staar en god
tegning ved siden af gjenstanden. Her ser man tele
fonens og mikrofonens enkelte dele, og man følger
disse apparaters udvikling fra den ældste form til den
mest moderne. Interessant er en afdeling, som viser
de forskjellige stadier af glødelampens fabrikation fra
arbeideren blæser det første pust i glasmassen, til lampen
sendes ud for at gjøre sin nytte i verden. Saa fuld
stændig er samlingen, at ikke engang en sort, udbrændt
lampe er glemt. I andre skabe finder man buelamper,
transformatorer, dynamoer, motordele og en righoldig
samling af ledningsmateriel og isolatorer.
Laboratoriearbeiderne er nøie äfpasset efter de
fordringer, man kan stille til denne skoles elever.
Enhver der passerer Trondhjem, og som har interesse
for den elektrotekniske undervisning, vil have glæde af
et besøg i laboratorierne og samlingerne. De er til ære
ikke alene for overlærer Schulz, men ogsaa for skolens
direktør, som trods de mange krav har kunnet afse
midler til deres oprettelse og drift.
Medens saa mange andre skoler gjemmer sine
samlinger bag laas og lukke staar de her i skolens
gang ordnede til et kursus i elektroteknik altid rede
at belære enhver, enten han er skolens elev eller ikke.
Seiv arbeideren vil faa rede paa de elektriske appa
rater, han haandterer i dagens løb.
For sine elever har hr. Schulz gjort endnu mere.
Hans undervisning er tydelig baaret af den samme
grundtanke, som jeg har hørt Gisbert Kapp ofte har
udtalt, at arbeidet i laboratoriet er elektroteknikens
grundsten. Overlæreren har nemlig faaet oprettet ved
skolen et elektroteknisk laboratorium, hvor eleverne
arbeider under hans veiledning. Her lærer de at
undersøge og prøve de theorier og love, som de
kjender fra de mundtlige foredrag. Det er let at for
staa hvilken betydning det har for den unge tekniker,
at han seiv faar undersøge og arbeide med de elek
triske apparater. Selvvirksomheden, selvtænkningen,
den praktiske sans udvikles og det lærte stof fæster
sig for aldrig at glemmes.
Fuldkraftbaners drift med enfaset
eller flerfaset vexelstrøm.
Naar man betragter elektroteknikens rapide ud
vikling og den indgribende virkning, den har udøvet
paa nærsagt alle faser inden den moderne industri,
hvorledes den har trængt tilbage dampmaskinen og
explosionsmotoren, petroleums- og gasbelysning o. s. v.,
og hvorledes den har skabt nye, store og betydnings
fulde industrigrene paa kemiens omraade, saa skulde
det ligge nær at tro, at denne naturkraft, der næsten
kan siges at repræsentere idealet af energiform, ogsaa
med stor fordel kunde anvendes til drift af de for
tiden med damp drevne forbindelsesbaner.
Laboratoriet bestaar af et maalelaboratorium og
maskinlaboratorium. Det første befinder sig i et stort
lyst rum, hvor der er opstillet en række borde, som
hver er forsynet med maaleapparater. I det hele ud
fører hver elev ca. 22 maalinger efter en af over
læreren udarbeidet plan, som i kort uddrag findes paa
hvert bord. Flinke elever har anledning at arbeide
videre.
Man ser hvorledes store vand fald, der tidligere
paa grund af sin beliggenhed var værdiløse, nu med
lethed kan udnyttes ved hjælp af den elektriske kraft
overføring, hvorledes tusinder af hestekræfter overføres
paa ganske tynde traade paa flere hundrede km. End
videre ser man, hvorledes de elektriske baner fuldt
ud gjør fyldest for sig i bytrafikens tjeneste, og atter
spørger enhver ikke-fagmand sig seiv: Hvorfor kan
ikke vore større baner ogsaa drives med elektricitet?
Uden at gaa i detaljer skal der nævnes, at man
udfører maalinger med differentialgalvanometret, Wheat
stones bro og Thomsons dobbeltbro. Endvidere kan
nævnes bestemmelse af strømstyrken, sammenligning af
elektromotorisk kraft og justering af tekniske ampére
og voltmetre. Som videre øvelser har man under
søgelse af et arbeidende batteri efter Fechners methode,
isolationsmaalinger og undersøgelse af virkningsgraden
i en GiilcheFs thermosøile. Under forarbeidelse er et
enkelt apparat til bestemmelse af magnetiseringskurven
for jern.
Tænk, hvilken uoverskuelig betydning dette vilde
have for et land som Norge, hvor tusinder og atter
tusinder af uudnyttede hestekræfter fosser væk til ingen
nytte i nærsagt ethvert dalføre.
For drift af større banestrækninger tiltrænges,
som naturligt er, en meget høi spænding, ligesom den
banemotor, der kommer til anvendelse, mest mulig
maa h%ve ligestrøms-seriemotorens egenskaber.
Fra maalelaboratoriet gaar eleverne over i maskin
laboratoriet. Her drives en trefasemotor med strøm
fra bynettet. Med motoren er forbundet et apparat
bret, hvor der findes watt-, volt- og amperemeter.
Ved at bremse med en Prony’sbremse undersøger
eleverne faseforskyvningen i primærkredsen for stigende
belastning, optaget virkelig og tilsyneladende arbeide,
omdreiningstal og virkningsgrad.
Ligestrømmens spænding er som bekjendt, hvad
størrelsen angaar, meget begrænset, da potentialdiffe
rencen mellem kollektorens segmenter ikke maa over
skride en vis værdi, thi en saadan forhøielse af poten
tialet vilde bevirke en stærk gnistdannelse mellem
kollektor og børster. Den maximale praktiske spæn
ding for en ligestrømdynamo udgjør omkring i ooo volt.
101
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
