Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 27. mai 1905 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Der oplyses, at metalindustri og meka-
Metalmarkedet.
(Meddelt ved Olaf R. Olsen.)
Fra den I2te til den 22de mai.
J
I2te mai 22de raai
(Engelsk) ... £ 13.2.6 £ 13.3.9
Zink (i plader) .. £ 24.0.0—£ 23.10.0 24.5.0—£ 23.12.6
Telegraf-Tidende.
No. 15 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT.
i Sverige og Danmark, hvorhos i Sverige tolden paa
visse slags elektriske maskiner (dynamoer, elektro
motorer og transformatorer) eller dele deraf er 15 pct.
Og det er komitéen bekjendt, at der i Sverige drives
en stærk agitation for at faa maskintolden i sin helhed
op i 15 pct.
Og seiv om man kunde antage, at maskinpriserne
ved en moderat beskyttelsestold vilde blive iforhøiet
med et tilsvarende beløb, spiller dette ikke nogen
væsentlig rolle ligeoverfor et anlægs kostende, og der
kan ikke af den grund blive tale om, at industrien
skulde hindres i sin konkurrence paa fremmede mar
keder. Det maa erindres, at disse maskiner varer
gjennem en aarrække, og ved at udligne tolden paa
hvert aar, vil den aarlige merudgift i de aller fleste
tilfælde ikke blive betydelig.
Et mindretal (formanden, Andersen Grimsø, Engen,
Lind Johansen og Solberg) slutter sig til propositionens
forslag om en told paa alle slags maskiner af 5 pct.
Berettigelsen af overhovedet at toldbelægge ma
skiner staar for mindretallet som adskillig tvivlsom,
og de mod en saadan told ved de forskjellige leilig
heder reiste indvendinger tror man fortjener at til
lægges en noget anden vægt og betydning, end det
er skeet af tarifkomitéen og flertallet. Under indtryk
ket heraf er det, at mindretallet finder at maatte fra
raade, at der nu gaaes til den af flertallet opstillede
told af 10 pct., idet man vil anbefale at blive staaende
ved den af departementet foreslaaede sats 5 pct.
Den indenlandske fabrikation af maskiner har i
de senere aar gjennemgaaet en stærk udvikling og
maa formentlig nu siges at være en af vort lands
vigtigste industrielle bedrifter.
niske værksteder i 1902 var repræsenteret ved 304
bedrifter med 424 motorer paa tilsammen 11803 hk.
med en arbeidsstok paa 18102 mand.
Arbeiderantallet i denne industri udgjør saaledes
ikke mindre end 22 pct. af landets hele industrielle
arbeiderbefolkning.
Begge fraktioner indstiller paa følgende anmærk
ninger;
Anm. 1. Forsaavidt varen er arbeide af jernplader
3 mm. tykke eller derover, indgaar den toldfrit.
At den industrielle maskinindustri staar paa et
høit udviklet standpunkt kan ikke ansees tvivlsomt.
Fabrikerne har imidlertid fremdeles i mange tilfælde
at konkurrere med udlandets Överproduktion, idet de
store udenlandske fabriker paa grund af sin masse
produktion og toldbeskyttelse i sit hjemland kan ex
portere en stor del af sine produkter til underpriser.
Der indføres aarlig et betydeligt antal maskiner, saa
ledes i 1904 for henimod 7/io million kroner.
Anm. 2. Maskiner, motorer, apparater samt fær
dige dele deraf kan af tolddepartementet tilstedes ind
ført toldfrit, naar det godtgjøres, at de ikke er gjen
stand for indenlandsk fabrikation.
Den nuværende told paa maskiner er kun 5 pct.
af værdien og rammer derhos alene motorer, dynamoer
og transformatorer, medens alle andre maskiner er
toldfrie. At en saa lav told, som desuden ikke be
rører store dele af den maskinelle industri, ingen evne
har til at virke hemmende paa indførselen, synes klart.
Skal der tænkes opnaaet nogen virkelig beskyttelse for
denne fabrikvirksomhed, bør tolden efter flertallets
mening ikke sættes lavere end den af tarifkomitéen
foreslaaede sats, 10 pct. af værdien for alle slags ma
skiner. Dette er ogsaa den told, som er gjældende
burde i hvert fald ikke være fremkommet, fordi den
medfører ikke rigtighed. Den virkelige sammenhæng
er nemlig den, at telegrafdirektøren af departementet
har faaet paalæg — om vi ikke er feil underrettet endog
gjentaget paalæg — om at fremkorame med forslag til
revideret instrux, og paa grundlag af et saaledes frem
kommet forslag er saa den nye instrux udarbeidet.
Med nogen forbauselse har vi seet, at der gjen
nem dagspressen er fremkommet en, tilsyneladende
inspireret, notis om, at den nye instrux for telegraf
direktøren er udarbeidet efter dennes eget forslag;
denne meddelelse giver nemlig efter sin form indtryk
af, at man ønsker bibragt almenheden den opfatning,
at instruxen er tilblevet efter den fungerende telegraf
direktørs initiativ.
Det som har interesse i denne forbindelse er jo
kun, om den nye instrux efter sit indhold er formaals
tjenlig, og vi skulde derfor ikke have opholdt os ved
dens tilblivelse, hvad det her omhandlede punkt angaar,
Hvad interesse denne oplysning skulde have for
almenheden forstaar vi ikke egentlig; men meddelelsen
Telegrardirektørens nye instrux.
Telefon- og
91
Kobben £ 65.15.0 £ 64.10.0
Tin £ 135.0.0 £ 136.12.6
Jern (Skotsk) . . . 51/3 51/3
(Middlesbro) 54/7V2 54/9
Bly (Spansk) .... £ 12.17.6 £ 12.18.9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
