Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 7. 8. marts 1905
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•: y f
No. 7 ELEKTROTEKNISK T I DSS K R 1 ET.
vilde afholde et nyt møde til sommeren, og at sagen
forhaabentlig kunde bringes til en foreløbig klarhed i
løbet af kommende vinter.
Formanden gav endel oplysninger om anvendelsen
af osmhiinlamper specielt i gruber, til togbelysning, til
belysning af nødudgange i teatre osv.
Driftsbestyrer Ncergaard havde tilfredsstillende er
faringer om denne lampe, baade til gadebelysning og
indre belysning og fremholdt fordelene ved lampens
lave spænding.
[Komiteen bestaar af; ingeniør Lcegaard, Kristi
ania (formand), overingeniør Abild og underdirektør
Scoit-Hansen, Kristiania, arkitekt Kielland og ingeniør
Sontum, Bergen, samt maskininspektør Moe og over
lærer Wleugel, Trondhjem.] Nicolaysen, Meinich og Thoresen fremholdt deri
mod, at det havde ingen vanskelighed at konstruere
kultraads glødelamper for lav spænding; men det var
ikke økonomisk af hensyn til det deraf betingede led
ningstversnit. Fabrikens bestræbelser gik ogsaa ud
paa at forhøie osmiumlampens spænding.
*
Taniallampen.
Direktør Meinich foreviste derefter den nye tantal
lampe. I en lysekrone var anbragt 4 stk. 25 normallys
tantallamper ved siden af 5 stk. i6-lys almindelige kul
traads glødelamper. Strøraforbruget for de sidstnævnte
80 norraallys ved 230 volt viste sig at udgjøre 1.2
ampére, for de 100 norraallys i tantallamperne 0.7
ampére. Lamperne viste sig at brænde med et roligt,
vakkert, hvidt tys.
Ncergaard: Det havde sin aarsag i, at fabriken
maatte tage hensyn til, at de nuværende elektricitets
værker arbeider med høiere spænding.
Formanden mente, at man ofte var tilbøielig til
at vælge for høi spænding. Spændingen bør vælges
saa lav, som det er økonomisk fordelagtig.
Mødet hævet.
Hr. Meinich gav endel nærmere oplysninger om
tantallampen, hvorom vi i det væsentlige kan hen
vise til vor beskrivelse af lampen i næst foregaaende
numer. Sløseriet med brændsel i fabriker,
dets aarsager og botemidlet derimod.
Under den efterfølgende diskussion meddelte
ingeniør Collett Holst, at han havde fotometreret
et par lamper, og lyseffekten viste ingen forandring,
om man dreiede lampen langsorat rundt om dens
vertikale axe. Kultraadslamperne har sin største lys
styrke lodret paa traadspiralens aabning. — Taleren
henledede desuden opmærksomheden paa forskjellen
mellem de tyske betegnelser «Normalkerze» og «Hef
nerkerze» eller «Hefnereinheit» ; 1 Normalkerze er = r.2
Hefnerkerze. Denne forskjel var man ikke hos os
tilstrækkelig opmærksom paa, idet begge enheder i
oversættelse gjengaves med «normallys».
I en artikel med denne overskrift i det finske
tidsskrift «Teknikern» skriver hr. Bengt Bjørkenheim
bl. a.:
Hovedbetingelsen for en god fyring er kyndige
og duelige fyrbødere. Man kan uden overdrivelse
sige, at en god fyrbøder præsterer samme kvantum
damp med 70—80 pct. af den brændselmængde, som
en middelmaadig fyrbøder behøver. Dette har man
indseet bl. a. i Tyskland, og man har der taget sine
forholdsregler for oplærelse af virkelige fyrbødere ved
oprettelse af særskilte fyrbøderskoler, «Heizschulen».
Hos os er man i almindelighed ikke naaet til for
staaelse af den betydning, det har, at kun virkelig
kyndige, interesserede og duelige personer betroes
fyrbødertjeneste. Dette arbeide udføres for det meste
af daarlig aflønnede og uinteresserede personer, ofte
af halvvoxne gutter under opsigt af en maskinist, som
seiv i de fleste tilfælde med nød og neppe har aflagt
en ganske værdiløs saakaldt «tremarksexamen» hos en
kjedelbesigtelsesmand. Og hvor man gjerne vilde
ansætte duelige folk og ikke vilde tage i betænkning
for det bedste arbeide at finde sig i større udgifter
i form af bedre aflønning, der har mangelen paa
dygtige folk stillet sig iveien for reformen.
Meinich udtalte — og fik dertil almindelig til
slutning — at det hensigtsmæssigste vilde være i praxis
at akceptere «Hefnerkerze», der er den i Tyskland
mest benyttede enhed, men bibeholde den gamle be
tegnelse «norraallys».
Collett Holst betonede i denne forbindelse, at det
burde være en opgave for elektrikergruppen at faa
defineret de forskjellige elektriske betegnelser.
Formanden var enig deri; det spørgsmaal burde
vistnok søges udredet gjennem en komité.
Ingeniør Thoresen henstillede, at definitionen
1 nl. = 1.2 Hefner blev tilføiet i de udarbeidede
normer for elektriske maskiner ra. v.
Medens initiativet til konstruktion af hensigts
mæssige fyrsteder helt og holdent maa ansees at være
og blive hos kjedeleierne seiv, paaligger oplærelsen af
dygtige fvrbødere mere eller mindre det offentlige.
Man har jo indrettet bl. a. industriskoler, hvor arbeids
ledere foi fabriker og bygningsforetagender samt maski
nister kan faa en nødvendig theoretisk underbygning,
hvorfor da ikke ligesaa vel tænke sig kurser for fyr
bødere i förening med praktiske øvelser i rationel
fyring? Det kan vel ikke bestrides, at. det for hele
landets industri og saaledes ogsaa for landet i det
hele vilde være af enorm betydning, om udgifterne
til brændsel i fabrikerne kunne bringes ned nogle
Diskussionen berorte ogsaa andre moderne lampe
systemer, saaledes Nernstlampen.
C. Bruun meddelte, at der er netop i disse dage
kommet en ny Nernstlampe, kaldet model D, i mar
kedet. Lampen er paa 1/2 ampére for spændinger fra
200—300 volt og giver ved 230 volt ca. 85 nl. Da
den er indrettet til at skrue ind i almindelige Edison
lampeholdere, vil den vistnok faa stor udbredelse.
Lampen kan ogsaa benyttes til udvendig belysning,
naar den forsynes med den for glødelamper alminde
lige vandtætte armatur. Prisen er kr. 5.00 pr. lampe
komplet og kr. 1.50 pr. reservebrænder.
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 23:06:42 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1905/0051.html
