Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTOPHER TOPPELIUS
For omtrent to hundrede Aar siden var Nøden
stor i Finland. Krigen hærgede viden om, Byer
og Landsbyer afbrændtes, Kornmarker
trampedes ned, og Mennesker gik til Grunde i
Hundrede-tusendvis ved Sværd, Hunger, Landflygtighed og
forfærdelige Sygdomme. Man havde ikke andet
for Øje end Aske og Blod, Suk og Taarer, Klage
og Sorg, og de, der længst holdt Haabet oppe,
vidste til sidst ikke mere, hvad der var at
haabe paa. Thi Guds Svøbe blev svunget haardt
over Landet, og Mindet om den Tid udslettes
aldrig.
Da skete det ogsaa under al den Elendighed,
at mange Familier blev splittet ad, saa at nogle
blev ført bort til Fjendens Land, og andre
strejfede om i Skove og Ødemarker eller flygtede langt
bort til Sverige, og en Hustru vidste ikke, hvor
hendes Mand var eller en Broder, hvor hans
Søster var, og en Moder vidste ikke noget om sine
Børn, om de var levende eller døde. Da Freden
omsider kom, og de, der endnu var i Live, vendte
hjem, var der derfor kun faa, som ikke havde
nogen af sine kære at savne og begræde. Ligesom
vi læser i Eventyret om Ridder Blaaskægs unge
5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
