Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Moser og Kjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
139
stand, gaaer den i Gjæring, udvikler kulsuurt Gas og
opfyldes med smaa Kugler af en elastisk Vædske. J
denne Tilstand giver den efter Bagning syret Brød.
Rugen indeholder, og fornemmelig i sine Skaller,
en aromatisk Substants, der ikke alene giver Brødet en
behagelig Lugt og Smag, men tjener desuden høiligen
til at befordre Fordøielsen; en Omstændighed, som
gamle Folk og stillesidende Personer burde lægge Mærke
til. I denne Henseende er det sammalede Rugmeel at
foretrække for det fiintsigtede til Brød. Man kan dog
forstørstedelen gjengive det sigtede Rugmeel dets
formedelst Skallernes Fraskillelse tabte Egenskaber, om man
hælder koghedt Vand paa Skallerne eller Rug-Klidet,
og siden sætter Deigen med dette Vand, efterat Klidet
er fraskil. Sættes Deigen desuden i Klidvand,
istedenfor i bart Vand, forøges Productet med omtrent 1,
meer eller mindre efter den Mængde af Meel, som
ved Sigtning efterlades i Klidet. Ved at koge Klidet med
Vand, skilles det ved alt, eller ved det Meste af det
deri værende Meel. Denne ligesaa simple som
fordeelagtige Maade til Brødmassens Forøgelse burde
benyttes. Klidet taber vel derved i Værdi, men Brødet er
jo dog Hovedsagen.
AÅt Melet under Brødgjæringen taber i nærende
Dele lærer Erfaring; ligesom det ogsaa lader sig indsee
af theoretiske Grunde. Det er ovenfor bemærket, at
gjæret Deig eller Suurdeig, sat til en Blanding af Meel
og Vand, bevirker en Gjæring i Blandingen, hvorved
en Mænge kulsuurt Gas udvikles; herved tabes Kulstof,
og da dette ufeilbart udgjør den vigtigste Deel af
Nærings-Substantsen, maa ogsaa Brødet formedelst
Gjæringen tabe en Deel af dets nærende Evne; derfor er
ogsaa 3 Pund Rugmeel, kogt med Band, uden at gjære,
et bedre Næringsmiddel end 4 Pund gjæret Brød, som
deraf kan erholdes. Den kraftige Næring, som den
norske Almuesmand finder i Havrevrødet, maa for en
stor Deel tilskrives den Omstændighed, at Havrebrødet
bages af ugjæret Deig.
I Henseende til Rugens Brødgivning, da kan den
ved det sigtede Rugmeel, efter sammes forskjellige
Godhed og Forskjel i Behandlingen, variere fra 112 til 141
Pund Brød af 100 Pund Meel.
Til Smagens Tilfredsstillelse eller til Besparelse
kan Rugmeel blandes med en anden Meelsort og bages.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
