- Project Runeberg -  Den erfarne landmand /
36

(1844) [MARC] Author: Jacob Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Aarsagen til det ringe Udbytte af Rugsæd, naar samme, som sædvanlig hertillands, følger efter Byg eller Havre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

36

det samme være Tilfælde efter eenaarig Hvile uden given
frisk Gjødning. Men dette er ingenlunde Tilfælde; thi
ved følgende Frugtvexel paa frugtbar Jord: Kartofler
gjødet, Byg i andet, Kløver i tredie og Rug i fjerde
Aar efter Gjødningen, giver Rugen dog stedse en
lønnende Afgrøde, — hvorimod den i det tredie Aar efter
Byg, uden Mellemkomst af Kløver, kun leverer en
usikker og karrig Høst. Det er saaledes ikke formedelst
Agerens Mangel paa Rigdom, som Følge af den
næstforegaaende Byg- eller Havresæds udtærende Evne, at
den paafølgende Rugsæd lykkes her mindre vel, end efter
enten Kløver eller Græsgang, men formedelst den
feilagtige mechaniske Tilstand, hvori Ageren ved aarlig
Bearbeidning er bleven sat. Nødvendigheden af, fra Tid
til anden at give Ageren Hvile fra Bearbeidning, kan
derfor ikke bestrides. Den er det, ved hvilken vi igjen
kunne forskaffe Jorden hiin mechaniske Egenskab,
hvilken en uafbrudt Dyrkning, i Forening med Frostens
skjørnende Indvirkning, berøvede den; men som dog
enhver Væxt, og fornemmelig Vinterrugen, kræver, for
at lykkes til Fuldkommenhed.

Som Exempel paa Unedvendigheden af
Agerjordens Hvile anfører man gjerne Kjøkkenhaverne, idet disse
aarligen og uafbrudt dyrkes med alleslags Urter, uden
at Jorden bliver træt af at bære fuldkomne Frugter,
naar kun en passende Afvexling imellem de dyrkede
Planter iagttages. Dette Exempel er dog ikke passende, ikke
anvendeligt for Agerdyrkeren. Dyrkede vi alene
Sommerfrugter paa vore Ågre, da skulde denne
Sammenligning, som et Beviis for Hvilens Unødvendighed, maaskee
under visse Forhold være at antage som gyldigt; men
da nu dette ikke er Tilfældet, og vi nødvendigen maa
dyrke Vintersæd, for af Ageren at vinde en sikkrere og
større Afgrøde, saa er ogsaa Beviset eller
Sammenligningen mellem Have- og Agerdyrkningen áaldeles
upassende. Skulde Gartneren i sin Have optage mange
saadanne Planter, der, ligesom vore Vinterkornarter,
behøvede et fuldt Aar for at naae fuldkommen Modenhed,
da vilde han ester nogen Tid heller ikke finde sig
tilfredsstillet ved at afvexle med en Sommerfrugt, — men
skulde blive nødt til Tid til anden at forunde sin Jord Hvile
fr aSpaden, og, ligesom vi, at benytte samme til
Dyrkning med en eller anden Frugt, der ingen særdeles
Bearbeidning forlangte. Den dybere Cultur og rigeligere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:52:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erlandmand/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free