Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RIGSFORSTANDERVALGET. 749
udseet dertil, men at mange blandt de ældre frygtede for, at
Herrerne skulde benytte sig af Engelbrekts Fravær til at
vælge nogen, der enten kunde spille Kong Erik Riget i
Hænderne eller blive en Herre syv Gange værre end denne.
Beretningen gjorde et dybt Indtryk paa Engelbrekt, og
han forblev taus og faamælt hele Aftenen. Men da de havde
indtaget sin Aftensmad i den Stue, hvor Engelbrekt boede, og
Henrik Smed var færdig at fjerne sig, idet han dog blev
staaende ved Døren og ligesom ventede paa, hvad Engelbrekt
vilde bestemme sig for, sagde denne:
«Vigtige har de Tidender været, som du har medført, skjønt
de for mig ikke er nogen Nyhed; thi hvad som nu imorgen
eller iovermorgen kommer til at ske, har jeg længe ventet
paa . . . dog vil jeg være med om Gjerningen for Almuens
Skyld . . . og derfor stiger vi tilhest og rider til Stockholm
imorgen fele. >
Smeden udtrykte sin Glæde over disse Ord, og som
Engelbrekt nu, efterat han havde fattet og udtalt sin Beslut-
ning, syntes at have faaet igjen sin sædvanlige Ro og sit
blide Alvor, mente Mester Henrik, at der nu var en gunstig
Anledning at komme frem med, hvad han saa uformodet
under sin natlige Færd havde faaet Kundskab om, nemlig de
hemmelige Farer, som lurede omkring Engelbrekt. Og han
fortalte lige ud, hvordan det havde gaaet ham paa Reisen,
samt hvad han hørte hos Hr. Jøns Finkenoghs paa Nærlunde.
Men til sin Forbauselse fandt Smeden, at denne Under-
retning var af liden eller ingen Betydning for den kjære Ven.
Et vemodigt Smil lagde sig om hans Mund, og hans klare
Øine saa en Stund paa Fortælleren, men noget Tegn til Uro
eller Vrede var ikke at se.
«Hav Tak, Ven Henrik, for din gode Mening», var det
eneste, han sagde, «naar Urten er moden, saa visner den og
dør, det er Livets Lov, det er Guds Vilje, og deri maa vi
finde os . . . hvad mere, om det sker i al Orden for Gartne-
rens Kniv eller for Vinden, som ingen ved, hvorfra den kommer,
eller hvor den farer hen. Det er dog Herrens Vind . . . saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
