- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
370

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37 0 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

Det var Herman Berman, der nu, belastet med Læn-
ker, stod foran sine bitreste og farligste Fiender. Han var
knapt gjenkjendelig; i den Grad havde det haarde Fængsel,
hvori han var bleven holdt, forandret ham. Men han bar
Hovedet høit, og fra hans Øine flammede en Ild, som de to
Fogder knapt kunde udholde.

«Jeg har ladet Dem hente op fra Taarnet», be-
gyndte Jøsse Eriksson i en myndig Tone, «De kan nu
reddes . . .»

Han fik ikke komme længer, før Johan Wale med megen
Iver afbrød ham.

«Undskyld, Jøsse Eriksson», sagde han, «men er dette
den ædle Herman Berman?»

Fogden spændte sine tindrende Øine i Taleren uden at
begribe, hvad han mente med dette Spørgsmaal.

«Er det muligt», fortsatte Johan, «at De har kunnet til-
lade en saadan Behanding af Engelbrekts Fostersøn . . .»

«Jeg forstaar dog godt», tilføiede han, da han saa, at
Jøsse Eriksson var færdig at afbryde ham, «jeg forstaar dog
godt, at de er bleven ført bag Lyset, og jeg priser mig lyk-
kelig over at være kommen hid i rette Tid for at gjøre en
Ende paa Deres Lidelser. De tror mig ikke Herman, men
De skal finde hos mig den samme gode Vilje overfor Dem,
som da vi sidst taltes sammen i Lunden udenfor Deres Foster-
faders Hus . . .»

Hermans Øie för med et Udtryk af Foragt henover den
talende, hvem han forsaavidt bedre forstod end den forbau-
sede Jøsse Eriksson, at han var sikker paa, at idel Svig laa
skjult under hans vakre Tale.

«Meget har hændt», fortsatte Johan Wale, «mens De har
siddet i Taarnet først paa Gripsholm og siden her. Saadan
Svig kan De dog ikke beskylde mig for, som er Dem veder-
faren af Grev Hans. Jeg nævner det blot derfor, at De deraf
kan fatte, hvad jeg nu haaber at bevæge Fogden over. Væst-
manland og Dalarne at gjøre for Dem, det nemlig, at Deres
Fosterfader, som er paa Vei at falde som et Offer for samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free