- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
255

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

255

keriet; hans Pligier som Udgiver af Jura-Føderationens Blad
Bulletinen«, lagde atter Beslag paa ham.

I Neuchatel gjorde jeg ogsaa Bekendskab med Malon.
Han var født paa Landet og havde i sin Barndom været
Faarehyrde, men kom senere til Paris, hvor han lærte
Kurve-mager-Haandværket og blev — ligesom Bogbinderen Varlin
og Tømren Pindy — en af de ledende Aander i den
internationale Arbejder-Bevægelse, særlig under de Forfølgelser,
som den i 1869 var udsat for fra Kejser Napoleons Side.
Alle disse tre Mænd havde fuldstændig vundet de parisiske
Arbejderes Hjærter, og da Kommunens Opstand brød ud,
valgtes de til Medlemmer af Kommuneraadet. Malon var
tillige Borgmester i et af Paris’ Arrondissementer. Her i
Schweiz ernærede han sig som Kurvemager. Udenfor Byen
havde han lejet sig et lille aabent Skur paa Skraaningen af
et Bjærg, hvorfra han havde en herlig Udsigt over
Neuchatel-Søen. Om Aftenen, naar han var færdig med sine Kurve,
skrev han Breve, korte Artikler til Arbejder-Bladene og en
Bog om Kommunen — paa den Maade blev han Skribent.
Der hengik ikke en Dag, uden al jeg besøgte denne
god-hjærtede, arbejdsomme og ærlige Kommunard; igennem ham
lærte jeg alle Enkelthederne ved Kommunens Opstand at
kende, den, han selv havde taget saa fremragende Del i, og
som han forny lig havde beskrevet i sin Bog: »Det franske
Proletariats tredje Nederlag«.

Da jeg en Morgen nærmede mig hans Hytte, kom han
mig glædestraalende i Møde og udbrød: »Tænk dem, Pindy
lever! Her er et Brev fra hatn — han er i Schweiz.« Man
havde ikke hørt noget om Pindy siden Kampen ved
Tuile-rierne i Maj og antog ham for død, medens han i
Virkeligheden holdt sig skjult i Paris. Malon tog fat paa sit Arbejde,
og medens hans Fingre hurtigt flettede Vidierne, fortalte han
mig med sin rolige Stemme, der kun af og til skælvede let,
om alle de Mennesker, der var blevne skudt af Versailles-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free