Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bekymret. — Du skulde gaa til Ro og hvile dig.
Du ved ikke, hvad du selv siger.
— Sørg for, at min Rejsepels og mine Filtstøv-
ler kommer ned og lad den lille Læderkuffert
blive bragt ind i mit Værelse, — svarede Segal og
trykkede paa Knappen til det elektriske Ringe-
apparat.
Da Stuepigen straks efter viste sig, sagde han
kort:
— Sig til Iwan, at han øjeblikkelig skal komme
op paa Kontoret! Dernæst maa du hjælpe Fruen
med noget!
Uden at ytre sig nærmere, forlod han Spise-
stuen og gik ind i sit Kontor. Han blev staaende
foran sit Skrivebord, til han hørte Kusken Iwan,
forsigtigt og tøvende aabne og lukke Døren.
— Iwan! — sagde han bestemt, idet han vendte
sig om og saa paa Kusken, der stod ved Døren
med store, bare Fødder, fordi han af lutter Hast- .
værk ikke havde faaet Tid til at trække Støv-
lerne paa. —. Iwan, hvem af de private Posthol-
dere har de bedste Vogne til Landevejskørsel?
Iwan, der aldrig før var bleven kaldt op paa
Kontoret, følte sig lettet over dette Spørgsmaal.
Om Heste og Vogne besad han en dyb og grundig
Viden. Han saa ned paa sine store og bare Fødder
og kløede sig i sit oljeblanke, hørgule Haar, før
han svarede:
— Jeg tænker, at Sobakin er den vigtigste paa
det Omraade.
E lsker hverandre 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
