Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den korte Novemberdag gik allerede...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svare. Hun syntes, at Broderen havde altfor megen
Ulejlighed af hende og forstod ikke, hvorledes
han kunde ordne det saaledes, at hun alligevel
kom til at studere i Petersborg. Bevæget og tak-
nemlig saa hun op paa ham, og han læste i hendes
mørke og duggede Øjne de Ord, hun vilde sige,
men ikke sagde.
— Skriv nu til Mor, at hun ikke skal være
urolig for dig. Til Sommer kan du jo besøge
hende.
— Ja, jeg skal skrive til hende, saa godt jeg
kan —, svarede Hanne-Liebe. — Maaske skriver
hun da ogsaa til dig. Jeg ved, at hun tidt har
tænkt paa dig, selv om hun aldrig talte om det.
— Maaske rejser vi sammen hjem for at be-
søge Moder. Siden jeg saa dig, er jeg kommet til
at længes efter hende. Men foreløbig rejser vi til
Petersborg, om en Uge eller saa, naar du har set
Moskwa.
Og Hanne-Liebe fik Moskwa at se.
Om Dagen, naar Broderen passede sine Forret-
ninger, fik Kusken Iwan Ordre at spænde Trave-
ren for Slæden, og Hanne-Liebe kørte med Sviger-
inden gennem den vinterhvide By. Fodgængere og
Huse gled hastigt vekslende forbi. Kreml’s tunge
Mure og funklende Kupler rejste sig i den klare
Frostluft og talte om Blod og Forbandelser, om
Død og Knæfald, Tidernes bestandige moskoviti-
ske Sprog: Snart stiger det som en fraadende
Bølge fra Folkets Dyb, snart hvisler det som onde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
