Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Huset med de mørke kjeldere - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
der var ogsaa noget i disse Grudtvigske salmer om
Gud og «Muldets Frænde» i enslags kompaniskap
som skurret stygt mot hendes halvutsprungne heden*
skap. Hun tænkte paa Gud som En bakom dagens
og nattens og aarstidernes gang, og saalænge Han
var der kunde hun tænke paa Ham ærbødig og an*
dægtig, med taknemlighet ogsaa for lyset og vinden
og alt som lugtet og smakte godt. Men hun ønsket
slet ikke at Han skulde vaake altfor meget over hen*
des færd og hendes tanker. Uten at hun selv ante
det, ønsket hun sig en Gud som hedningernes guder.
Der blev aldrig talt om religion hjemme. Der
lærte hun bare kjende likesom en skala av stemnin*
ger som var knyttet nærmere eller fjernere til noget
hemmelighetsfuldt de kaldte Gud. Disse stemninger
var ikke engang specielt kristent farvete. For hende
var de græske og nordiske gudesagn forskjellige fra
juleevangeliet og salmerne mere i farver end i stoff.
Av farens maate at snakke om disse ting paa fik hun
nærmest indtrykk av at der var noget sandt i det alt
sammen — likesom menneskene nedigjennem tiderne
hadde faatt mere og mere tak i noget de selv visste,
men hadde vanskelig for at uttrykke : «Slegt skal
følge slegters gang. — Aldrig forstummer tonen fra
Himmelen i sjælenes glade pilgrimssang». Det kunde
hun godt forståa fordi hun holdt paa og oplevet
hvordan hun selv smaatt om senn forstod mere av
ting som hun hadde visst længe, men ikke skjønt.
Hun hadde blandt andet opfattet at faren vilde
nødig tale om religion, fordi han ikke mere trodde
saan som farfar og farmor trodde. Sisste gang de
gamle fra Trondhjem var i byen fordi farfar skulde
opereres igjen, snappet hun op stumper og stykker
av samtaler som de voksne brøt av braatt, naar barna
kom ind i stuen. Farfar kunde ikke snakke nu, men
ett kunde han likevel gjøre sønnen og svigerdatteren
forstaaelig: Alt Gud sender et menneske er gode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
