Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Ingos Bedrifter.
Ingo tog Plads paa en af Bcenkene, reiste sig og
satte sig igjen, en dyb Fortvivlelse stod malet i
alle hans Trcek. Oppe i Taarnet slog Klokken
fem. Den dumpe Lyd gjenlod over hele Slottet.
Ingo talte Slagene.
„Hvad stal jeg gribe til," hviskede han, „hvor
skal jeg finde Hjoelp? Dagen bryder frem, Powitz
venter, han drager ikke tilbage for jeg kommer, —
han vil lade sig droebe sor min Skyld, jeg kjender
ham saa noie, jeg har hidtil taget hans Wre, inat
tager jeg ogsaa hans Liv, — og jeg er hjælpelos,
den forste, den eneste Gang, jeg skulde handle for
ham. — Den stakkels Ingo! sige de igjen, den
dumme Jugo!"
Han sank sammen, greb med begge sine Hcender
om Hovedet, som om det smertede ham, hans Vine
udtrykte en ubeskrivelig Raadvildhed, medens han
saae sig om i Salen. Paa en Gang forandredes
alt dette, der foregik noget mcerkeligt hos Ingo,
— det var som om et Slor pludselig blev draget
bort fra hans flovede Syn, hans flappe Trcek fik
Spcending, han reiste sig og syntes at vcere for-
vandlet. Var det Meblikket eller den Nod, hvori
han befandt sig, eller var det Tanken om Powitz,
der saa pludselig vakte ham og kastede et Lys i
hans Sjcels Morke? — han folte sine Kinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
