- Project Runeberg -  Bibelen /
Filipperne 3

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Filipperne 3

  1.  I øvrigt, mine Brødre glæder eder i Herren! At skrive det samme
      til eder er ikke til Besvær for mig, men er betryggende for
      eder.
  2.  Holder Øje med Hundene, holder Øje med de slette Arbejdere,
      holder Øje med Sønderskærelsen!
  3.  Thi vi ere Omskærelsen, vi, som tjene i Guds Ånd og rose os i
      Kristus Jesus og ikke forlade os på Kødet",
  4.  endskønt også jeg har det, jeg kunde forlade mig på også i
      Kødet, Dersom nogen anden synes, han kan forlade sig på Kødet,
      kan jeg det mere.
  5.  Jeg er omskåren på den ottende Dag, af Israels Slægt, Benjamins
      Stamme, en Hebræer af Hebræere, over for Loven en Farisæer,
  6.  i Nidkærhed en Forfølger af Menigheden, i Retfærdigheden efter
      Loven udadlelig.
  7.  Men hvad der var mig Vinding, det har jeg for Kristi Skyld agtet
      for Tab;
  8.  ja sandelig, jeg agter endog alt for at være Tab imod det langt
      højere, at kende Kristus Jesus, min Herre, for hvis Skyld jeg
      har lidt Tab på alt og agter det for Skarn, for at jeg kan vinde
      Kristus
  9.  og findes i ham, så jeg ikke har min Retfærdighed, den af Loven,
      men den ved Tro på Kristus, Retfærdigheden fra Gud på Grundlag
      af Troen,
 10.  for at jeg må kende ham og hans Opstandelses Kraft og hans
      Lidelsers Samfund, idet jeg bliver ligedannet med hans Død,
 11.  om jeg dog kunde nå til Opstandelsen fra de døde.

 12.  Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er
      fuldkommen; men jeg jager derefter, om jeg dog kunde gribe det,
      efterdi jeg også er greben af Kristus Jesus.
 13.  Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg har grebet det.
 14.  Men eet gør jeg: glemmende, hvad der er bagved, men rækkende
      efter det, som er foran, jager jeg imod Målet, til den
      Sejrspris, hvortil Gud fra det høje kaldte os i Kristus Jesus.
 15.  Lader da os, så mange som ere fuldkomne, have dette Sindelag; og
      er der noget, hvori I ere anderledes sindede, da skal Gud
      åbenbare eder også dette.
 16.  Kun at vi, så vidt vi ere komne, vandre i samme Retning.

 17.  Vorder mine Efterlignere, Brødre! og agter på dem, der vandre
      således, som I have os til Forbillede.
 18.  Thi mange vandre, som jeg ofte har sagt eder, men nu også siger
      med Tårer, som Kristi Kors's Fjender,
 19.  hvis Ende er Fortabelse, hvis Gud er Bugen, og hvis Ære er i
      deres Skændsel, de, som tragte efter de jordiske Ting.
 20.  Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi også forvente som
      Frelser den Herre Jesus Kristus,
 21.  der skal forvandle vort Fornedrelses-Legeme til at blive
      ligedannet med hans Herligheds-Legeme, efter den Kraft, ved
      hvilken han også kan underlægge sig alle Ting.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:17 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/50_03.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free