Bibelen / Apostelenes gerninger 15 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Apostelenes gerninger 15

  1.  Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: "Dersom I
      ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive
      frelste."
  2.  Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med
      dem, så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af
      dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i
      Anledning af dette Spørgsmål.
  3.  Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem
      Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og
      de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
  4.  Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og
      Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud
      havde gjort med dem.
  5.  Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode
      op og sagde: "Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose
      Lov."
  6.  Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne
      Sag.
  7.  Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til
      dem: "I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud
      det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre
      Evangeliets Ord og tro.
  8.  Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem
      den Helligånd lige så vel som os.
  9.  Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved
      Troen rensede deres Hjerter.
 10.  Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på Disciplenes
      Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?
 11.  Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nåde på
      samme Måde som også de."
 12.  Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle,
      hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne
      ved dem.
 13.  Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: "I
      Mænd, Brødre, hører mig!"
 14.  Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage
      ud af Hedninger et Folk for sit Navn.
 15.  Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:
 16.  "Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne
      Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse
      den igen,
 17.  for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle
      Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som
      gør dette."
 18.  Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.
 19.  Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne,
      som omvende sig til Gud,
 20.  men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med
      Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.
 21.  Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike
      ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne."
 22.  Da besluttede Apostelene og de Ældste tillige med hele
      Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til
      Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet
      Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.
 23.  Og de skreve således med dem: "Apostlene og de Ældste og
      Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og
      Kilikien.
 24.  Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have
      forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have
      nogen Befaling fra os,
 25.  så have vi endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle
      Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og
      Paulus,
 26.  Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.
 27.  Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulle
      forkynde det samme.
 28.  Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrde
      at pålægge eder uden disse nødvendige Ting:
 29.  At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra
      det kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gå
      eder godt.  Lever vel!"

 30.  Så lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede
      Mængden og overgave Brevet.
 31.  Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.
 32.  Og Judas og Silas, som også selv vare Profeter, opmuntrede
      Brødrene med megen Tale og styrkede dem.
 33.  Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem
      fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.  (34 Men Silas
      besluttede at blive der.)
 35.  Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige
      med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.
 36.  Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: "Lader os
      dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have
      forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem."
 37.  Men Barnabas vilde også tage Johannes, kaldet Markus, med.
 38.  Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde
      forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til
      Arbejdet.
 39.  Der blev da en heftig Strid, så at de skiltes fra hverandre, og
      Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.
 40.  Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til
      Herrens Nåde.
 41.  Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede
      Menighederne.