Bibelen / Matt. 13 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Matt. 13

  1.  På hin dag gik Jesus ud af Huset og satte sig ved Søen.
  2.  Og store Skarer samlede sig om ham, så han gik om Bord i et Skib
      og satte sig; og hele Skaren stod på Strandbredden.
  3.  Og han talte meget til dem i Lignelser og sagde: "Se, en
      Sædemand gik ud at så.
  4.  Og idet han såede, faldt noget ved Vejen; og Fuglene kom og åde
      det op.
  5.  Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og
      det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.
  6.  Men da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde
      Rod, visnede det.
  7.  Og noget faldt iblandt Torne; og Tornene voksede op og kvalte
      det.
  8.  Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, noget hundrede, noget
      tresindstyve, noget tredive Fold.
  9.  Den, som har Øren, han høre!"

 10.  Og Disciplene gik hen og sagde til ham: "Hvorfor taler du til
      dem i Lignelser?"
 11.  Men han svarede og sagde til dem: "Fordi det er eder givet at
      kende Himmeriges Riges Hemmeligheder; men dem er det ikke givet.
 12.  Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod;
      men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han
      har.
 13.  Derfor taler jeg til dem i Lignelser, fordi de skønt seende dog
      ikke se, og hørende dog ikke høre og forstå ikke heller.
 14.  Og på dem opfyldes Esajas's Profeti, som siger: Med eders Øren
      skulle I høre og dog ikke forstå og se med eders Øjne og dog
      ikke se.
 15.  Thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de
      tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se
      med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende
      sig, på jeg kunde helbrede dem.
 16.  Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de
      høre.
 17.  Thi sandelig, siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige
      attråede at se, hvad I se, og så det ikke; og at høre, hvad I
      høre, og hørte det ikke.

 18.  Så hører nu I Lignelsen om Sædemanden!
 19.  Når nogen hører Rigets Ord og ikke forstår det, da kommer den
      Onde og river det bort, som er sået i hans Hjerte; denne er det,
      som blev sået ved Vejen.
 20.  Men det, som blev sået på Stengrund, er den, som hører Ordet og
      straks modtager det med Glæde.
 21.  Men han har ikke Rod i sig og holder kun ud til en Tid; men når
      der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, forarges
      han straks.
 22.  Men det, som blev sået iblandt Torne, er den, som hører Ordet,
      og Verdens Bekymring og Rigdommens Forførelse kvæler Ordet, og
      det bliver uden Frugt.
 23.  Men det, som blev sået i god Jord, er den, som hører Ordet og
      forstår det, og som så bærer Frugt, en hundrede, en
      tresindstyve, en tredive Fold."

 24.  En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges
      Rige lignes ved et Menneske, som såede god Sæd i sin Mark.
 25.  Men medens Folkene sov, kom hans Fjende og såede Ugræs iblandt
      Hveden og gik bort.
 26.  Men da Sæden spirede frem og bar Frugt, da kom også Ugræsset til
      Syne.
 27.  Og Husbondens Tjenere kom til ham og sagde: Herre, såede du ikke
      god Sæd i din Mark? Hvor har den da fået Ugræsset fra?
 28.  Men han sagde til dem: Det har et fjendsk Menneske gjort. Da
      sige Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gå hen og sanke
      det sammen?
 29.  Men han siger: Nej, for at I ikke, når I sanke Ugræsset sammen,
      skulle rykke Hveden op tillige med det.
 30.  Lader dem begge vokse tilsammen indtil Høsten; og i Høstens Tid
      vil jeg sige til Høstfolkene: Sanker først Ugræsset sammen og
      binder det i Knipper for at brænde det, men samler Hveden i min
      Lade!"

 31.  En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde: "Himmeriges
      Rige ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og såede i sin Mark.
 32.  Dette er vel mindre end alt andet Frø; men når det er vokset op,
      er det støre end Urterne og bliver et Træ, så at Himmelens Fugle
      komme og bygge Rede i dets Grene."

 33.  En anden Lignelse talte han til dem: "Himmeriges Rige ligner en
      Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil
      det blev syret alt sammen."

 34.  Alt dette talte Jesus til Skarerne i Lignelser, og uden Lignelse
      talte han intet til dem,
 35.  for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten, der siger:
      "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser; jeg vil udsige det, som
      har været skjult fra Verdens Grundlæggelse."

 36.  Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset; og hans Disciple kom
      til ham og sagde: "Forklar os Lignelsen om Ugræsset på Marken!"
 37.  Men han svarede og sagde: "Den, som sår den gode Sæd, er
      Menneskesønnen,
 38.  og Marken er Verden, og den gode Sæd er Rigets Børn, men
      Ugræsset er den Ondes Børn,
 39.  og Fjenden, som såede det, er Djævelen; og Høsten er Verdens
      Ende; og Høstfolkene ere Engle.
 40.  Ligesom nu Ugræsset sankes sammen og opbrændes med Ild, således
      skal det ske ved Verdens Ende.
 41.  Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af
      hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret;
 42.  og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders
      Gnidsel.
 43.  Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders
      Rige. Den.  som har Øren, han høre!

 44.  Himmeriges Rige ligner en Skat. som er skjult i en Mark, og en
      Mand fandt og skjulte den, og af Glæde over den går han hen og
      sælger alt, hvad han har, og køber den Mark.

 45.  Atter ligner Himmeriges Rige en Købmand, som søgte efter skønne
      Perler;
 46.  og da han fandt een meget kostbar Perle, gik han hen og solgte
      alt, hvad han havde, og købte den.

 47.  Atter ligner Himmeriges Rige et Vod, som blev kastet i Havet og
      samlede Fisk af alle Slags.
 48.  Og da det var blevet fuldt, drog man det op på Strandbredden og
      satte sig og sankede de gode sammen i Kar, men kastede de rådne
      ud.
 49.  Således skal det gå til ved Verdens Ende. Englene skulle gå ud
      og skille de onde fra de retfærdige
 50.  og kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel.
 51.  Have I forstået alt dette?" De sige til ham: "Ja."
 52.  Men han sagde til dem: "Derfor er hver skriftklog, som er oplært
      for Himmeriges Rige, ligesom en Husbond, der tager nyt og
      gammelt frem af sit Forråd."

 53.  Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Lignelser, drog han
      bort derfra.
 54.  Og han kom til sin Fædrene by og lærte dem i deres Synagoge, så
      at de bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han
      denne Visdom og de kraftige Gerninger?
 55.  Er denne ikke Tømmermandens Søn? Hedder ikke hans Moder Maria og
      hans Brødre Jakob og Josef og Simon og Judas?
 56.  Og hans Søstre, ere de ikke alle hos os? Hvorfra har han alt
      dette?"
 57.  Og de forargedes på ham. Men Jesus sagde til dem: "En Profet er
      ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og i sit Hus,"
 58.  Og han gjorde ikke mange kraftige Gerninger der for deres
      Vantros Skyld.