- Project Runeberg -  Bibelen /
Matt. 1

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Matt. 1

  1.  Jesu Kristi Davids Søns, Abrahams Søns, Slægtsbog.
  2.  Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda
      og hans Brødre;
  3.  og Juda avlede Fares og Zara med Thamar; og Fares avlede Esrom;
      og Esrom avlede Aram;
  4.  og Aram avlede Aminadab; og Aminadab avlede Nasson; og Nasson
      avlede Salmon;
  5.  og Salmon avlede Boas med Rakab; og Boas avlede Obed med Ruth;
      og Obed avlede Isaj;
  6.  og Isaj avlede Kong David; og David avlede Salomon med Urias's
      Hustru;
  7.  og Salomon avlede Roboam; og Roboam avlede Abia; og Abia avlede
      Asa;
  8.  og Asa avlede Josafat; og Josafat avlede Joram; og Joram avlede
      Ozias;
  9.  og Ozias avlede Joatham; og Joatham avlede Akas; og Akas avlede
      Ezekias;
 10.  og Ezekias avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon
      avlede Josias;
 11.  og Josias avlede Jekonias og hans Brødre på den Tid, da
      Bortførelsen til Babylon fandt Sted.
 12.  Men efter Bortførelsen til Babylon avlede Jekonias Salathiel; og
      Salathiel avlede Zorobabel;
 13.  og Zorobabel avlede Abiud; og Abiud avlede Eliakim: og Eliakim
      avlede Azor;
 14.  og Azor avlede Sadok; og Sadok avlede Akim; og Akim avlede
      Eliud;
 15.  og Eliud avlede Eleazar; og Eleazar avlede Matthan; og Matthan
      avlede Jakob;
 16.  og Jakob avlede Josef, Marias Mand; af hende blev Jesus født,
      som kaldes Kristus.
 17.  Altså ere alle Slægtledene fra Abraham indtil David fjorten
      Slægtled, og fra David indtil Bortførelsen til Babylon fjorten
      Slægtled, og fra Bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjorten
      Slægtled.

 18.  Men med Jesu Kristi Fødsel gik det således til. Da Maria, hans
      Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom
      sammen, at være frugtsommelig af den Helligånd.
 19.  Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmme
      hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra
      hende.
 20.  Men idet han tænkte derpå, se, da viste en Herrens Engel sig for
      ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids Søn! frygt ikke for at
      tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er
      af den Helligånd.
 21.  Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi
      han skal frelse sit Folk fra deres Synder."
 22.  Men dette er alt sammen sket, for at det skulde opfyldes, som er
      talt af Herren ved Profeten, som siger:
 23.  "Se, Jomfruen skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man
      skal kalde hans Navn Immanuel", hvilket er udlagt: Gud med os.
 24.  Men da Josef vågnede op at Søvnen, gjorde han, som Herrens Engel
      havde befalet ham, og han tog sin Hustru til sig.
 25.  Og han kendte hende ikke, førend hun havde født sin Søn, den
      førstefødte, og han kaldte hans Navn Jesus.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:13 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/40_01.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free