Zakarias 1
1. I den ottende Måned i Darius's andet Regeringsår kom HERRENs Ord
til Profeten Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo,
således:
2. HERREN var fuld af Harme imod eders Fædre.
3. Men sig til dem: Så siger Hærskarers HERRE: Vend om til mig,
lyder det fra Hærskarers HERRE, så vil jeg vende om til eder,
siger Hærskarers HERRE.
4. Vær ikke som eders Fædre, til hvem de tidligere Profeter talte
således: Så siger Hærskarers HERRE: Vend om fra eders onde Veje
og onde Gerninger! Men de hørte ikke og ænsede mig ikke, lyder
det fra HERREN.
5. Eders Fædre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt?
6. Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne,
nåede de ikke eders Fædre, så de måtte vende om og sige: "Som
Hærskarers HERRE havde sat sig for at gøre imod os for vore
Vejes og Gerningers Skyld, således gjorde han."
7. På den fire og tyvende dag i den ellevte Måned, det er Sjebat
Måned, i Darius's andet Regeringsår kom HERRENs Ord til Profeten
Zakarias, en Søn af Berekja, en Søn af Iddo, således:
8. Jeg skuede i Nat, og se, en Mand på en rød Hest holdt mellem
Bjergene ved den dybe Kløft, og bag ham var der røde, mørke,
hvide og brogede Heste.
9. Jeg spurgte: "Hvad betyder de, Herre?" Og Engelen, som talte med
mig, sagde: "Jeg vil vise dig, hvad de betyder."
10. Så tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde:
"Det er dem, HERREN udsender, for at de skal drage Jorden
rundt."
11. Og de tog til Orde og sagde til HERRENs Engel, som stod mellem
Bjergene: "Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og
stille.
12. HERRENs Engel tog da til Orde og sagde: "Hærskarers HERRE! Hvor
længe varer det, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas
Byer, som du nu har været vred på i halvfjerdsindstyve År?"
13. Og til Svar gav HERREN Engelen, som talte med mig, gode og
trøstende Ord.
14. Engelen, som talte med mig, sagde så til mig: Tal og sig: Så
siger Hærskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkærhed for Jerusalem
og Zion
15. og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at gøre
Ulykken stor, da min Vrede kun var lille.
16. Derfor, så siger HERREN: Jeg vender mig til Jerusalem og
forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra
Hærskarers HERRE, og der skal udspændes Målesnor over Jerusalem.
17. Tal videre: Så siger Hærskarers HERRE: Mine Byer skal atter
strømme med Velsignelse, og HERREN vil atter trøste Zion og
udvælge Jerusalem.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:12 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/38_01.html