- Project Runeberg -  Bibelen /
Hoseas 1

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Hoseas 1

  1.  Herrens ord kom til Hoseas, Be'eris søn, i de dage da Uzzija,
      Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, og Jeroboam, Joass
      Søn, var Konge i Israel.
  2.  Dengang HERREN først talede ved Hoseas, sagde han til ham: "Gå
      hen og tag dig en Horkvinde og Horebørn; thi utro mod HERREN
      bedriver Landet Hor."
  3.  Så gik han hen og ægtede Gomer, Diblajims Datter, og hun blev
      frugtsommelig og fødte ham en Søn.
  4.  Og HERREN sagde til ham: "Kald ham Jizreel; thi om en, liden
      Stund hjemsøger jeg Jizreels Blodskyld på Jehus Hus og gør Ende
      på Israels Huses Rige.
  5.  På hin Dag sønderbryder jeg Israels Bue i Jizreels Dal."
  6.  Atter blev hun frugtsommelig og fødte en Datter. Og HERREN sagde
      til ham: "Kald hende Nådeløs; thi jeg vil ikke længer være
      Israels Hus nådig og tilgive dem.
  7.  Men Judas Hus vil jeg være nådig og frelse ved HERREN deres Gud;
      dog frelser jeg dem ikke ved Bue, Sværd eller Stridsvåben, ved
      Heste eller Ryttere."
  8.  Så vænnede hun Nådeløs fra og blev atter frugtsommelig og fødte
      en Søn.
  9.  Og HERREN sagde: "Kald ham Ikke-mit-Folk; thi I er ikke mit
      Folk, og jeg er ikke eders Gud."

 10.  Men Israeliternes Tal skal blive som Sandet ved Havet, der ikke
      kan måles eller tælles. Og i Stedet for "I er ikke mit Folk"
      skal de kaldes "den levende Guds Børn".
 11.  Judæerne og Israeliterne skal slå sig sammen og sætte en og
      samme Høvding over sig og drage op af Landet; thi stor er
      Jizreels Dag.  (kap.2.1) Kald eders Broder Mit-Folk og eders
      søster nåderig.



Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:11 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/28_01.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free