Ezekiel 47
1. Derpå førte han mig tilbage til tempelets indgang, og se, vand
sprang ud under tempelets Tærskel i østlig Retning, thi Templets
Forside vendte mod Øst; og Vandet løb ned under Templets Sydside
sønden for Alteret.
2. Så førte han mig ud gennenm Nordporten og rundt udenom til den
ydre Østport, og se, Vand rislede frem fra Sydsiden.
3. Derpå gik Manden ud mod Øst med en Målesnor i Hånden, og da han
havde målt 1000 Alen, lod han mig gå gennem Vandet, Vand til
Anklerne.
4. Da han atter havde målt 1000 Alen, lod han mig på ny gå gennem
Vandet, Vand til Knæene; og da han atter havde målt 1000 Alen,
lod han mig på ny gå gennem Vandet, som der nåede til Hoften.
5. Da han atter havde målt 1000 Alen, var det en Strøm, som jeg
ikke kunde vade over, thi Vandet gik så højt, at man måtte
svømme over; det var en Strøm, man ikke kunde vade over,
6. Da sagde han til mig: "Har du set det, Menneskesøn?" Og han
førte mig tilbage langs Strømmens Bred.
7. Da jeg kom tilbage, se, da var der ved Strømmens Bred en stor
Mængde Træer på begge Sider;
8. og han sagde til mig: "Dette Vand løber ud i Østerkredsen og ned
i Araba, og når det falder ud i Havet, Salthavet, bliver Vandet
der sundt;
9. alle de levende Væsener, hvoraf det vrimler, skal leve, overalt
hvor Strømmen kommer hen, og der skal være en stor Mængde Fisk;
thi når dette Vand kommer derhen, bliver Havvandet sundt, og alt
skal leve, hvor Strømmen kommer hen.
10. Fiskere skal stå ved det fra En-Gedi til En-Eglajim; et Sted til
at udspænde Fiskegarn skal det være; dels Fisk skal være som det
store Havs Fisk, såre mange.
11. Men dets Sumpe og Vandhuller skal ikke blive sunde; af dem skal
udvindes Salt.
12. På begge Flodens Bredder skal der vokse alle Hånde Frugttræer,
hvis Blade ikke falder af, og hvis Frugter aldrig får Ende; hver
Måned bærer de nye Frugter; thi dens Vand udspringer i
Helligdommen. Frugterne skal tjene til Føde og Bladene til
Lægedom."
13. Så siger den Herre HERREN: Dette er den Grænse, inden for
hvilken I skal udskifte Landet imellem eder efter Israels tolv
Stammer; Josef skal have to Lodder.
14. I skal alle uden Undtagelse tage det Land i Eje, som jeg med
løftet Hånd svor at give eders Fædre; det skal nu tilfalde eder
som Arvelod.
15. Således skal Landets Nordgrænse være: Fra det store Hav i
Retning af Hetlon til det Sted, hvor Vejen går til Zedad,
16. Hamat, Berota, Sibrajim, mellem Damaskuss og Hamats Områder,
Hazar-Enon ved Haurans Grænse.
17. Grænsen går fra det store Hav til Hazar-Enon, således at
Damaskuss Område ligger norden for ved Siden af Hamat. Det er
Nordgrænsen.
18. Østgrænsen: Fra Hazar-Enon mellem Hauran og Damaskus danner
Jordan Grænse mellem Gilead og Israels Land til Havet i Øst, hen
til Tamar. Det er Øsfgrænsen.
19. Sydgrænsen: Fra Tamar over Meribas Vand ved Kadesj til Bækken,
ud til det store Hav. Det er Sydgrænsen.
20. Vestgrænsen: Det store Hav danner Grænse til tværs over for det
Sted, hvor Vejen går til Hamat. Det er Vestgrænsen.
21. Dette Land skal I udskifte iblandt eder efter Israels Stammer;
22. I skal ved Lodkastning udskifte det som Arvelod mellem eder og
de fremmede, som bor iblandt eder og der har avlet Sønner og
Døtre; de skal være eder som ind fødte Israeliter og kaste Lod
med eder om Arvelod blandt Israels Stammer.
23. I den Stamme, hvor den fremmede bor, skal I give ham hans
Arvelod, lyder det fra den Herre HERREN.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:11 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/26_47.html