- Project Runeberg -  Bibelen /
Ezekiel 35

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Ezekiel 35

  1.  HERRENs Ord kom til mig således:
  2.  Menneskesøn, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profeter
      imod det
  3.  og sig til det: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over
      dig, Seirs Bjergland, og løfter min Hånd imod dig; jeg gør dig
      til Ørk og Ødemark,
  4.  dine Byer lægger jeg i Grus. Du selv skal blive til Ørk og
      kende, at jeg er HERREN.
  5.  Fordi du nærede evigt Had og i Nødens Stund overgav Israeliterne
      til Sværdet, da deres Misgerning var fuldmoden,
  6.  derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg
      gør dig til Blod, og Blod skal forfølge dig; sandelig, du
      forbrød dig ved Blod, og Blod skal forfølge dig.

  7.  Jeg gør Seirs Bjergland til Ørk og Ødemark og udrydder deraf
      enhver, som kommer og går;
  8.  jeg fylder dets Bjerge med dræbte; på dine Høje og i dine Dale
      og Kløfter skal de sværdslagne falde.
  9.  Jeg gør dig til Ørk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du
      skal kende, at jeg er HERREN.
 10.  Fordi du sagde: "De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhøre
      mig, jeg vil tage dem i Eje!" skønt HERREN var der,
 11.  derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg
      vil gøre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt
      udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, når jeg
      dømmer dig;
 12.  og du skal kende, at jeg er HERREN. Jeg har hørt al den Spot, du
      udslyngede mod Israels Bjerge: "De er ødelagt, os er de givet
      til Føde!"
 13.  Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med
      Ord; jeg hørte det.

 14.  Så siger den Herre HERREN: Som det var din Glæde, at mit Land
      blev Ørk, således vil jeg gøre med dig;
 15.  som det var din Glæde, at Israels Huss Arvelod blev Ørk, således
      vil jeg gøre med dig. Ørk skal du blive, Seirs Bjergland og hele
      Edom med; og de skal kende, at jeg er HERREN.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:11 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/26_35.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free