Bibelen / Jeremias 15 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Jeremias 15

  1.  Da sagde HERREN til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit
      Åsyn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk
      bort fra mit Åsyn!
  2.  Og når de spørger dig: "Hvor skal vi gå hen?" så svar dem: Så
      siger HERREN: Hvo Dødens er, til Død, hvo Sværdets er, til
      Sværd, hvo Hungerens er, til Hunger, hvo Fangenskabets er, til
      Fangenskab!
  3.  Jeg sætter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Sværdet
      til at slå ihjel, Hundene til at slæbe bort, Himmelens Fugle og
      Jordens Dyr til at æde og ødelægge.
  4.  Jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger for Ezekiass Søns,
      Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde i
      Jerusalem.

  5.  Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer af
      fra Vejen og spørger til dig?
  6.  Du vragede mig, så lyder def fra HERREN; du veg bort. Jeg
      udrækker Hånden, udsletter dig, træt af at ynkes.
  7.  Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk gør jeg
      barnløst og til intet; de vendte ej om.
  8.  Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over
      Ynglingens Moder ved Middag en Hærger, brat lader jeg Angst og
      Rædsel falde på hende.
  9.  Syvsønnemoder vansmægter, opgiver Ånden, hendes Sol går alt ned
      ved Dag, hun beskæmmes og blues. De overblevne giver jeg til
      Sværdet for Fjendernes Øjne, lyder det fra HERREN.

 10.  Ve mig, min Moder, at du fødte mig, en Tvistens og kivens Mand
      for Alerden ! Jeg gav eller modtog ej Lån, og de bander mig
      alle.
 11.  HERREN sagde: Sandelig, jeg løser dig, at det må gå dig
      vel. Sandelig, jeg lader Fjenden bønfalde dig i Ulykkens og
      Trængselens Tid.
 12.  Sønderbryder man Jern, Jern fra Norden, og kobber?
 13.  Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke for
      Betaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dine
      Landemærker;
 14.  jeg lader dig trælle for dine Fjender i et Land, du ikke kender,
      thi Ild luer op i min Vrede; den brænder mod eder.
 15.  Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; hævn mig på
      dem, som forfølger mig, vær ikke langmodig, så jeg rives bort!
      Vid, at for din Skyld bærer jeg Hån
 16.  fra dem, der lader hånt om dit Ord; ryd dem ud!"  Men mig blev
      dit Ord til Fryd og til Hjertens Glæde; thi dit Navn er nævnet
      over mig, HERRE, Hærskarers Gud.
 17.  Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din Hånd sad jeg
      ene, thi du fyldte mig med Harme.
 18.  Hvorfor er min Smerte evig, ulægeligt mit Sår? Det vil ikke
      læges. Du blev mig som en skuffende Bæk, som Vand, der sviger.

 19.  Derfor så siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, så
      du står for mit Åsyn; giver du det ædle, ej det uædle, Vækst,
      skal du være som min Mund. De skal vende om til dig, du ikke til
      dem.
 20.  Jeg gør dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme;
      de skal kæmpe mod dig, men ikke få Overhånd over dig, thi jeg er
      med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN.
 21.  Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsmænds Hånd.