Bibelen / Esajas 51 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Esajas 51

  1.  Hør mig, I, som jager efter Retfærd, som søger HERREN! Se til
      Klippen, I huggedes af, til Gruben, af hvilken I brødes,
  2.  se til eders Fader Abraham, til Sara, der fødte eder: Da jeg
      kaldte ham, var han kun een, jeg velsigned ham, gjorde ham til
      mange.
  3.  Thi HERREN trøster Zion, trøster alle dets Tomter, han gør dets
      Ørk som Eden, dets Ødemark som HERRENs Have; der skal findes
      Fryd og Glæde, Lovsang og Strengespil.

  4.  I Folkeslag, lyt til mig, I Folkefærd, lån mig Øre! Thi Lov går
      ud fra mig, min Ret som Folkeslags Lys;
  5.  min Retfærd nærmer sig hastigt, min Frelse oprinder, mine Arme
      bringer Folkeslag Ret; fjerne Strande bier på mig og længes
      efter min Arm.

  6.  Løft eders Øjne mod Himlen og se på Jorden hernede! Thi Himlen
      skal svinde som Røg, Jorden som en opslidt Klædning, dens
      Beboere skal dø som Myg. Men min Frelse varer evigt, min Retfærd
      ophører aldrig.
  7.  Hør mig, I, som kender Retfærd, du Folk med min Lov i dit
      Hjerte, frygt ej Menneskers Hån, vær ikke ræd for deres Spot!
  8.  Som en Klædning skal Møl fortære dem,,Orm fortære dem som Uld,
      men min Retfærd varer evigt, min Frelse fra Slægt til Slægt.

  9.  Vågn op, vågn op, HERRENs Arm, og ifør dig Styrke, vågn op som i
      henfarne Dage, i Urtidens Slægter! Mon du ej kløvede Rahab,
      gennembored Dragen,
 10.  mon du ej udtørred Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dyb
      til en Vej, hvor de genløste gik?
 11.  HERRENs forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel med
      evig Glæde om Issen; Fryd og Glæde får de, Sorg og Suk skal fly.
 12.  Jeg, jeg er eders Trøster, hvem er da du, at du frygter
      dødelige, jordiske Mennesker, der bliver som Græs,
 13.  at du glemmer HERREN, din Skaber, der udspændte Himlen og
      grundfæsted Jorden, at du altid Dagen lang frygter for
      Undertrykkerens Vrede. Så snart han vil til at lægge øde, hvor
      er da Undertrykkerens Vrede?
 14.  Snart skal den krumsluttede løses og ikke dø og synke i Graven
      eller mangle Brød,
 15.  så sandt jeg er HERREN din Gud, som rører Havet, så Bølgerne
      bruser, den, hvis Navn er Hærskarers HERRE.
 16.  jeg lægger mine Ord i din Mund og gemmer dig under min Hånds
      Skygge for at udspænde Himmelen og grundfæste Jorden og sige til
      Zion: "Du er mit Folk."

 17.  Vågn op, vågn op, stå op, Jerusalem, som af HERRENs Hånd fik
      rakt hans Vredes Bæger og tømte den berusende Kalk til sidste
      Dråbe.
 18.  Af alle de Børn, hun fødte, ledte hende ingen, af alle de Børn,
      hun fostred, greb ingen hendes Hånd.
 19.  To Ting timedes dig hvo ynker dig vel? Vold og Våde, Hunger og
      Sværd - hvo trøster dig?
 20.  Ved alle Gadehjørner lå dine Sønner i Afmagt som i Garn
      Antiloper, fyldte med HERRENs Vrede, med Trusler fra din Gud.
 21.  Hør derfor, du arme, drukken, men ikke af Vin:
 22.  Så siger din Herre, HERREN, din Gud, der strider for sit Folk:
      Se, jeg tager den berusende Kalk fra din Hånd, aldrig mer skal
      du drikke min Vredes Bæger;
 23.  og jeg rækker det til dine Plagere, dem, som bød dig: "Bøj dig,
      så vi kan gå over!" og du gjorde din Ryg til Gulv, til Gade for
      Vandringsmænd.