Bibelen / Esajas 46 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Esajas 46

  1.  I Knæ er Bel, og Nebo er bøjet, deres billeder gives til Dyr og
      Fæ, de læsses som byrde på trætte Dyr
  2.  De bøjes, i Knæ er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv
      må de vandre i Fangenskab.

  3.  Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra
      Moders Liv, båret fra Moders Skød.
  4.  Til Alderdommen er jeg den samme, jeg bærer jer, til Hårene
      gråner; ret som jeg bar, vil jeg bære, jeg, jeg vil bære og
      redde.

  5.  Med hvem vil I jævnstille ligne mig, hvem vil I gøre til min
      Lige?
  6.  De øser Guld af Pung, Sølv får de vejet på Vægt, de lejer en
      Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;
  7.  de løfter den på Skuldren og bærer den, sætter den på Plads, og
      den står, den rører sig ikke af Stedet råber de til den, svarer
      den ikke, den frelser dem ikke i Nød.
  8.  Kom dette i Hu, lad jer råde, I frafaldne, læg jer det på Sinde!
  9.  Kom i Hu, hvad er forudsagt før, thi Gud er jeg, ellers ingen,
      ja Gud, der er ingen som jeg,
 10.  der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som
      sagde: "Mit Råd står fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,"
 11.  som fra Øst kalder Ørnen hid, fra det fjerne mit Råds
      Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtænkte og fuldbyrder
      det.

 12.  Hør på mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:
 13.  Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tøver ikke; jeg
      giver Frelse på Zion, min Herlighed giver jeg Israel.