Esajas 36
1. I Kong Ezekias's fjortende Regeringsår drog Assyrerkongen
Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.
2. Assyrerkongen sendte så Rasjake med en anselig Styrke fra Lakisj
til Kong Ezekias i Jerusalem, og han gjorde Holdt ved
Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.
3. Da gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren
Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til ham.
4. Rabsjake sagde fil dem: "Sig til Ezekias: Således siger
Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du
hengiver dig til?
5. Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og
Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du
gør Oprør imod mig?
6. Se, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som
river Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi således
går det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens
Konge.
7. Men vil du sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor
Lid til! er det så ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias
skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette
Alter skal I tilbede!
8. Og nu, indgå et Væddemål med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver
dig to Gange tusinde Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!
9. Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en af
min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten,
til Vogne og Heste?
10. Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod
dette Land for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde
til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!"
11. Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: "Tal dog Aramæisk
til dine Trælle, det forstår vi godt; tal ikke Judæisk til os,
medens Folkene på Muren hører på det!"
12. Men Rabsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min
Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der
sidder på Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker
deres eget Vand?"
13. Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj Røst på Judæisk: "Hør
Storkongens, Assyrerkongens, Ord!
14. Således siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er
ikke i Stand til at frelse eder!
15. Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til
HERREN, når han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne
By skal ikke overgives i Assyrerkongens Hånd!
16. Hør ikke på Ezekias, thi så; ledes siger Assyrerkongen: Vil I
slutte Fred med mig og overgive eder til mig, så skal enhver af
eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin
Brønd,
17. indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner
eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingårde.
18. Lad ikke Ezekias forføre eder med at sige: HERREN vil frelse os!
Mon nogen af Folkenes Guder har kunnet frelse sit Land af
Assyrerkongens Hånd?
19. Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims Guder, hvor
er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hånd?
20. Hvor er der blandt alle disse Landes Guder nogen, der har frelst
sit Land af min Hånd? Mon da HERREN skulde kunne frelse
Jerusalem?"
21. Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød på,
at de ikke måtte svare ham.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:08 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/23_36.html