Ordsprogene 6
1. Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
2. er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
3. gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens
Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
4. und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
5. red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens
Hånd.
6. Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
7. Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
8. sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
9. Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
10. Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
11. som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en
skjoldvæbnet Mand.
12. En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i
Munden,
13. som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med
Fingrene,
14. som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
15. derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan
ikke læges.
16. Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
17. Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
18. et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til
ondt,
19. falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem
Brødre.
20. Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders
Belæring,
21. bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
22. på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den
tale dig til, når du vågner;
23. thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
24. for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes
sleske Tunge!
25. Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig
ej!
26. Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru
fanger dyrebar Sjæl.
27. Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
28. Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
29. Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører
hende, slipper for Straf.
30. Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin
Sult?
31. Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
32. Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler
så;
33. han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
34. Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens
Dag;
35. ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:06 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/20_06.html