Salme 14
1. Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt
handler de, ingen gør godt.
2. HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der
findes en forstandig, nogen, der søger Gud.
3. Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke
een!
4. Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd
de Brød, og ikke påkalder HERREN?
5. Af Rædsel gribes de da, thi Gud er i de retfærdiges Slægt.
6. Gør kun den armes Råd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.
7. Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når HERREN vender Folkets
Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes!
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:04 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/19_14.html