Salme 2
1. Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt
er?
2. Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og
mod hans Salvede:
3. "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"
4. Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
5. Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:
6. "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"
7. Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn,
jeg har født dig i Dag!
8. Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord
i Eje;
9. med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en
Pottemagers Kar!"
10. Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,
11. tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!
12. Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusser
hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:03 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/19_02.html