Anden Krønikebog 35
1. Derpå fejrede Josias Påske for HERREN i Jerusalem, og de
slagtede Påskelammet den fjortende Dag i den første Måned.
2. Han satte Præsterne til det, de havde at varetage, og opmuntrede
dem til Tjenesten i HERRENs Hus;
3. og til Leviterne, som underviste hele Israel og var helliget
HERREN, sagde han: "Sæt den hellige Ark i Templet, som Davids
Søn, Kong Salomo af Israel, byggede; I skal ikke mere bære den
på Skuldrene. Tjen nu HERREN eders Gud og hans Folk Israel!
4. Gør eder rede Fædrenehus for Fædrenehus, Skifte for Skifte,
efter Kong David af Israels Forskrift og hans Søn Salomos
Anvisning,
5. og stil eder op i Helligdommen, således at der bliver et Skifte
af et levitisk Fædrenehus for hver Afdeling af eders Brødres,
Almuens, Fædrenehuse,
6. og slagt så Påskeofferdyrene, helliger eder og tillav dem til
eders Brødre for at handle efter HERRENs Ord ved Moses."
7. Josias gav frivilligt Almuen, alle dem, der var til Stede, en
Ydelse af Småkvæg, Lam og Gedekid, alt sammen til Påskeofferdyr,
30.000 Stykker i Tal, og 3.000 Stykker Hornkvæg, alt af Kongens
Ejendom;
8. og hans Øverster gav frivilligt Folket, Præslerne og Leviterne
en Ydelse; Hilkija, Zekarja og Jehiel, Guds Hus's Øverster, gav
Præsterne til Påskeofferdyr 2.600 Stykker Småkvæg og 300 Stykker
Hornkvæg.
9. Leviternes Øverster Konanja og hans Brød1e Sjemaja og Netan'el,
Hasjabja, Je'iel og Jozabad ydede Leviterne til Påskeofferdyr
5.000 Stykker Småkvæg og 500 Stykker Hornkvæg.
10. Således ordnedes Tjenesten, og Præsterne stod på deres Plads,
ligeledes Leviterne, Skifte for Skifte efter Kongens Bud.
11. De slagtede Påskedyrene, og Præsterne sprængte Blodet, som de
rakte dem, medens Leviterne flåede Huden af.
12. Derpå gjorde de Brændofrene tede for at give dem til de enkelte
Afdelinger af Almuens Fædrenehuse, så at de kunde frembæres for
HERREN, som det er foreskrevet i Moses's Bog, og på samme Måde
gjorde de med Hornkvæget.
13. Påskedyrene stegte de over Ilden på den foreskrevne Måde, men de
hellige Stykker kogte de i Gryder, Kedler og Skåle og bragte dem
skyndsomt til Almuen.
14. Derefter gjorde de Påskedyr rede til sig selv og Præsterne, thi
Præsterne, Arons Sønner, var sysselsatte med at ofre 81ændofrene
og Fedtstykkerne lige til Nattens Frembrud; derfor gjorde
Leviterne Ofre rede både for sig selv og Præsterne, Arons
Sønner.
15. Sangerne, Asafs Sønner, var på deres Plads efterDavids, Asafs,
Hemans og Kongens Seer Jedutuns Bud, og Dørvogterne ved de
forskellige Porte; de måtte ikke forlade deres Plads, men deres
Brødre Leviterne gjorde Påskedyr rede for dem.
16. Således ordnedes hele HERRENs Tjeneste den Dag, idet man fejrede
Påsken og bragte Brændofre på HERRENs Alter efter Kong Josias's
Bud;
17. og Israeliterne, som var til Stede, fejrede dengang Påsken og de
usyrede Brøds Højtid i syv Dage.
18. En Påske som den var ikke blevet fejret i Israel siden Profeten
Samuels Dage, og ingen af Israels Konger havde fejret en Påske
som den, Josias, Præsterne og Leviterne og alle de Judæere og
Israeliter, som var til Stede, og Jerusalems Indbyggere fejrede.
19. I Josias's attende Regeringsår blev denne Påsk fejret.
20. Efter alt dette, da Josias havde sat Templet i Stand, drog
Ægypterkongen Neko op til Kamp ved Karkemisj, der ligger ved
Eufrat. Josias drog imod ham;
21. men han sendte Sendebud til ham og lod sige: "Hvad er der mig og
dig imellem, Judas Konge? Det er ikke dig, det nu gælder, men
det Kongehus, jeg ligget i Krig med; og Gud har sagt, at jeg
skulde haste. Gå ikke imod den Gud, der er med mig, at han ikke
skal ødelægge dig!"
22. Josias vendte dog ikke om, men vovede at indlade sig i Hamp med
ham; han tog ikke Hensyn til Nekos Ord, der dog kom fra Guds
Mund, men drog ud til Kamp på Megiddos Slette.
23. Da ramte Bueskytterne Kong Josias; og Kongen sagde til sine
Folk: "Før mig bort, thi jeg er hårdt såret!"
24. Hans Folk bragte ham da bort fra Vognen og satte ham på hans
anden Vogn og førte ham til Jerusalem, hvor han døde. De jordede
ham i hans Fædres Grave, og hele Juda og Jerusalem sørgede over
Josias.
25. Jeremias sang en Klagesang over Josias, og alle Sangerne og
Sangerinderne talte i deres Klagesange om ham, som de gør den
Dag i Dag; man gjorde dette til en stående Skik i Israel, og
Sangene står optegnet blandt Klagesangene.
26. Hvad der ellers er at fortælle om Josias og hans fromme
Gerninger, der sfemte med, hvad der er foreskrevet i HERRENs
Lov,
27. hans Historie fra først til sidst står jo optegnet i Bogen om
Israels og Judas Konger.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:02 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/14_35.html