Bibelen / Anden Kongebog 25 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Anden Kongebog 25

      20.b. Og Zedekias faldt fra Babels Konge.
  1.  I hans niende Regeringsår på den tiende Dag i den tiende Måned
      drog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin Hær mod
      Jerusalem og belejrede det, og de byggede Belejringstårne imod
      det rundt omkring;
  2.  og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regeringsår.
  3.  På den niende Dag i den fjerde Måned blev Hungersnøden hård i
      Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brød.
  4.  Da blev Byens Mur gennembrudt. Kongen og alle Krigsfolkene
      flygtede om Natten gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens
      Have, medens Kaldæerne holdt Byen omringet, og han tog Vejen ad
      Arabalavningen til.
  5.  Men Kaldæernes Hær satte efter Kongen og indhentede ham på
      Jerikosletten, efter at hele hans Hær var blevet splittet til
      alle Sider.
  6.  Så greb de Kongen og bragte ham op til Ribla til Babels Konge,
      der fældede Dommen over ham.
  7.  Hans Sønner lod han henrette i hans Påsyn, og på Zedekias selv
      lod han Øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge i
      Kobberlænker, og således førte de ham til Babel.

  8.  På den syvende Dag i den femte Måned, det var Babels Konge
      Nebukadnezars nittende Regeringsår, kom Nebuzaradan, Øversten
      for Livvagten, Babels Konges Tjener, til Jerusalem.
  9.  Han satte Ild på HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i
      Jerusalem; på alle Stormændenes Huse satte han Ild;
 10.  og Murene om Jerusalem nedbrød alle Kaldæernes Folk, som
      Øversten for Livvagten havde med sig.
 11.  De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overløberne, der var
      gået over til Babels Konge, og,de sidste Håndværkere førte
      Nebuzaradan, Øversten for Livvagten, bort.
 12.  Men nogle af de fattigste at Folket fra Landet lod Øversten for
      Livvagten blive tilbage som Vingårdsmænd og Agerdyrkere.
 13.  Kobbersøjlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs
      Hus slog Kaldæerne i Stykker og førte Kobberet til Babel.
 14.  Karrene, Skovlene, Hnivene, Kanderne og alle Kobbersagerne, som
      brugtes ved Tjenesten, røvede de;
 15.  også Panderne og Skålene, alt, hvad der helt var af Guld eller
      Sølv, røvede Øversten for Livvagten.
 16.  De to Søjler, Havet og Stellene, som Salomo havde ladet lave til
      HERRENs Hus - Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.
 17.  Atten Alen høj var den ene Søjle, og der var et Søjlehoved af
      Kobber oven på den, tre Alen højt, og rundt om Søjlehovederne
      var der Fletværk og Granatæbler, alt af Kobber; og på samme Måde
      var det med den anden Søjle.

 18.  Øversten for Livvagten tog Ypperstepræsten Seraja, Andenpræsten
      Zefanja og de tre Dørvogtere;
 19.  og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krigs
      folket, og fem Mænd, der hørte til Kongens nærmeste Omgivelser,
      og som endnu fandtes i Byen, desuden Hærførerens Skriver, der
      udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil
      tresindstyve Mænd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen,
 20.  dem tog Øversten for Livvagten Nebuzaradan og førte til Babels
      Konge i Ribla;
 21.  og Babels Konge lod dem dræbe i Ribla i Hamats Land. Så førtes
      Juda i Landflygtighed fra sit Land.

 22.  Over de Folk, der blev tilbage i Judas Land, dem, Babels Konge
      Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams Søn,
      Sjafans Sønnesøn.
 23.  Da nu alle Hærførerne med deres Folk hørte, at Babels Konge
      havde indsat Gedalja, kom de til ham i Mizpa, Jisjmael, Netanjas
      Søn, Johanan,Bareas Søn, Seraja, Tanhumets Søn fra Netofa, og
      Ja'azanja, Ma'akatitens Søn, tillige med deres Folk.
 24.  Og Gedalja besvor dem og deres Folk og sagde: "Frygt ikke for
      Kaldæerne!  Bliv i Landet og underkast eder Babels Konge, så vil
      det gå eder vel!"
 25.  Men i den syvende Måned kom Jisjmael, Netanjas Søn, Elisjamas
      Sønnesøo, en Mand af kongelig Byrd, med ti Mænd og slog Gedalja
      ihjel tillige med de Judæere og Kaldæere, der var hos ham i
      Mizpa.
 26.  Da brød hele Folket, store og små, og Hærførerne op og drog til
      Ægypten; thi de frygtede for Kaldæerne.

 27.  I det syv og tredivte År efter Kong Jojakin af Judas Bortførelse
      på den syv og tyvende Dag i den tolvte Måned tog Babels Konge
      Evil-Merodak, der i det År kom på Tronen, Kong Jojakin af Juda
      til Nåde og førte ham ud af Fængselet.
 28.  Han talte ham venligt til og gav ham Sæde oven for de Konger,
      der var hos ham i Babel.
 29.  Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, så
      længe han levede.
 30.  Han fik sit daglige Underhold af Kongen, hver Dag hvad han
      behøvede for den Dag, så længe han levede.