Anden Kongebog 9
1. Profeten Elisa kaldte en af Profetsønnerne til sig og sagde til
ham: "Omgjord dine Lænder, tag denne Flaske Olie med og drag til
Ramot i Gilead.
2. Når du kommer derhen, opsøg så Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn;
gå hen og få ham til at stå op fra sine Fæller og før ham ind i
det inderste Hammer;
3. tag så Olieflasken og gyd Olien ud over hans Hoved med de Ord:
Så siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel! Derefter
skal du lukke Døren op og flygte ufortøvet!"
4. Den unge Mand, Profetens Tjener, drog så til Ramot i Gilead;
5. og da han kom derhen, traf han Hærførerne siddende sammen. Han
sagde da: "Jeg har et Ærinde til dig, Hærfører!" Jehu spurgte:
"Til hvem af os?" Han svarede: "Til dig, Hærfører!"
6. Så rejste han sig og gik ind i Huset; der gød han Olien ud over
hans Hoved og sagde til ham: "Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg
salver dig til Konge over HERRENs Folk, over Israel!
7. Du skal hugge din Herre Akabs Hus ned, så jeg får Hævn over
Jesabel for mine Tjenere Profeternes og alle HERRENsjeneres
Blod.
8. Hele Akabs Hus skal omkomme, jeg vil udrydde hvert mandligt
Væsen, hver og en af Akabs Slægt i Israel;
9. jeg vil handle med Akabs Hus som med Jeroboams, Nebats Søns, og
Ba'sjas, Ahijas Søns, Hus.
10. Og Jesabel skal Hundene æde på Jizre'els Mark, og ingen skal
jorde hende!" Derpå lukkede han Døren op og flygtede.
11. Da Jebu kom ud til sin Herres Folk, spurgte de ham: "Hvorledes
står det til? Hvad vilde den gale Mand hos dig?" Han svarede: "I
kender jo den Mand og hans Snak!"
12. Men de sagde: "Udflugter! Sig os det nu!" Da sagde han: "Således
sagde han til mig: Så siger HERREN: Jeg salver dig til Konge
over Israel!"
13. Øjeblikkelig tog de da hver sin Kappe og lagde under ham på
selve Trappen, og de stødte i Hornet og udråbte Jehu til Konge.
14. Således stiftede Jehu, Nimsjis Søn Josjafats Søn, en
Sammensværgelse mod Joram. Joram havde med hele Israel forsvaret
Ramot i Gilead mod Kong Hazael af Aram;
15. men Kong Joram var vendt tilbage for i Jizre'el at søge
Helbredelse for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham, da han
kæmpede med Kong Hazael af Aram. Da sagde Jehu: "Vil I som jeg,
så lad ikke en eneste slippe ud af Byen og bringe Bud til
Jizre'el."
16. Derpå steg Jehu til Vogns og kørte til Jizre'el; thi der lå
Joram syg, og Kong Ahazja af Juda var rejst ned for at se til
ham.
17. Da Vægteren, som stod på Tårnet i Jizre'el, så Støvskyen efter
Jehu, sagde han: "Jeg ser en Støvsky!" Da sagde Joram: "Tag en
Rytter og send ham ud imod dem, for at han kan spørge, om de
kommer med Fred!"
18. Så red Rytteren ham i Møde og sagde: "Således siger Kongen:
Kommer du med Fred?" Jehu svarede: "Hvad vedkommer det dig, om
det er med Fred? Omkring, følg mig!" Vægteren meldte:
"Sendebudet har nået dem, men han kommer ikke tilbage!"
19. Så sendte han en anden Rytter ud; og da han var kommet hen til
dem, sagde han: "Således siger Kongen: Kommer du med Fred?" Jehu
svarede: "Hvad vedkommer det dig, om jeg kommer med Fred?
Omkring, følg mig!"
20. Vægteren tneldte: "Han har nået dem, men han kommet ikke
tilbage. Og de har en Fart på, som var det Jebu, Nimsjis Søn,
thi han farer af Sted som rasende."
21. Da sagde Joram: "Spænd for!" Og da der var spændt for, kørte
Kong Joram af Israel og Kong Ahazja af Juda ud hver i sin
Vogn. De kørte Jehu i Møde og traf ham ved Jizre'eliten Nabots
Mark.
22. Da Joram fik Øje på Jehu, spurgte han: "Kommer du med Fred,
Jehu?" Men han svarede: "Hvad! Skulde jeg komme med Fred, så
længe det ikke har Ende med din Moder Jesabels Bolen og hendes
mange Trolddomskunster!"
23. Da drejede Joram omkring og flygtede, idet han råbte til Ahazja:
"Svig, Ahazja!"
24. Men Jehu greb sin Bue og skød Joram i Ryggen, så at Pilen gik
igennem Hjertet, og han sank sammen i Vognen;
25. og Jehu sagde til sin Høvedsmand Bidkar: "Tag og kast ham hen på
Jizre'eliten Nabots Mark, thi det rinder mig i Hu, hvorledes jeg
og du kørte sammen bag efter hans Fader Akab, dengang HERREN
fremsatte dette Udsagn imod ham:
26. Sandelig, Nabots og hans Sønners Blod så jeg i Går, lyder det
fra HERREN, og jeg bringer Gengældelse over dig her på denne
Mark, lyder det fra HERREN! Tag derfor og kast ham hen på
Marken efter HERRENs Ord!"
27. Da Kong Ahazja at Juda så det, flygtede han ad Vejen til
BetHagan; men Jehu satte efter ham og råbte: "Også ham!" Og i
Gurpasset, i Nærheden afJibleam, skød de ham ned i Vognen. Han
undslap til Megiddo, men der døde han.
28. Hans Folk førte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav hos
hans Fædre i Davidsbyen.
29. I Akabs Søn Jorams ellevte Regerinsgår blev Ahazja Konge over
Juda.
30. Jehu kom nu til Jizre'el. Så snart Jesabel hørte det, sminkede
hun sine Øjne og smykkede sit Hoved og bøjede sig ud af Vinduet;
31. og da Jehu kørte ind igennem Porten, råbte hun: "Kommer du med
Fred, Zimri Kongemorder?"
32. Men han så op til Vinduet og sagde: "Hvem holder med mig? Hvem?"
Så var der et Par Hofmænd, som så ud efter ham,
33. og han råbte: "Styrt hende ned!" Så styrtede de hende ned. og
Blodet sprøjtede op på Muren og på Hestene, og de trådte hende
ned.
34. Derpå gik han ind og spiste og drak. Så sagde han: "Tag jer af
hende, den forbandede, og jord hende, hun var jo dog en
Kongedatter!"
35. Men da de gik ud for at jorde hende, fandt de ikke andet af
hende end Hjerneskallen, Fødderne og Hænderne.
36. Og de kom tilbage og meldte ham det; da sagde han: "Det er det
Ord, HERREN talede ved sin Tjener Tisjbiten Elias: På Jizre'els
Mark skal Hundene æde Jesabels Legeme!
37. og Jesabels Lig skal blive som Gødning på Ageren på Jizre'els
Mark, så ingen kan sige: Dette er Jesabel!"
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:59 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/12_09.html