Bibelen / Første Kongebog 21 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Første Kongebog 21

  1.  Derefter hændte følgende. Jizrae'eliten Nabot havde en Vingård i
      Jizre'el lige ved Kong Akab af Samarias Palads.
  2.  Akab sagde til Nabot: "Overlad mig din Vingård, for at jeg kan
      få den til Køkkenhave; den ligger jo lige ved mit Palads; jeg
      vil give dig en bedre Vingård i Bytte eller betale dig, hvad den
      er værd, i rede Penge, om du foretrækker det."
  3.  Men Nabot svarede Akab: "HERREN bevare mig fra at overlade dig
      mine Fædres Arvelod!"
  4.  Så gik Akab hjem, misfornøjet og ilde til Mode over det Svar,
      Jizre'eliten Nabot havde givet ham: "Jeg vil ikke overlade dig
      mine Fædres Arvelod!" Og han lagde sig til Sengs, vendte sit
      Ansigt bort og spiste ikke.
  5.  Da kom hans Hustru Jesabel ind og sagde til ham: "Hvorfor er du
      så misfornøjet, og hvorfor spiser du ikke?"
  6.  Han svarede hende: "Jo, jeg sagde til Jizreeliten Nabot: Overlad
      mig din Vingård for rede Penge, eller mod at jeg giver dig en
      anden Vingård i Bytte, om du hellere vil det! Men han svarede:
      Jeg vil ikke overlade dig min Vingård!"
  7.  Da sagde hans Hustru Jesabel til ham: "Er det dig, der for Tiden
      er Konge i Israel? Stå op, spis og vær ved godt Mod, jeg skal
      skaffe dig Jizre'eliten Nabots Vingård!"

  8.  Derpå skrev hun et Brev i Akabs Navn, satte hans Segl under og
      sendte det til de Ældste og de fornemme i Nabots By, dem, han
      boede imellem.
  9.  I Brevet havde hun skrevet: "Udråb en Fastedag og sæt Nabot
      øverst blandt Folket
 10.  og lige over for ham to Niddinger, som kan vidne imod ham og
      sige: Du har forbandet Gud og Kongen! Og før ham så ud og sten
      ham til Døde!"
 11.  Hans Bysbørn, de Ældste og de fornemme, som boede i hans By,
      gjorde nu, som Jesabel havde sendt Bud til dem om, således som
      der stod i Brevet, hun havde sendt dem;
 12.  de udråbte en Fastedag og satte Nabot øverst blandt Folket;
 13.  og de to Niddinger kom og satte sig lige over for ham og vidnede
      imod ham i Folkets Påhør og sagde: "Nabot har forbandet Gud og
      Kongen!" Og derpå førte de ham uden for Byen og stenede ham til
      Døde.
 14.  Så sendte de Jesabel det Bud: "Nabot er stenet til Døde!"
 15.  Og da Jesabel hørte, at Nabot var stenet til Døde, sagde hun til
      Akab: "Stå op og tag Jizre'eliten Nabots Vingård, som han
      vægrede sig ved at sælge dig, i Besiddelse, thi Nabot lever ikke
      mere, han er død!"
 16.  Så snart Akab hørte, at Nabot var død, rejste han sig og gik ned
      til Jizre'eliten Nabots Vingård for at tage den i Besiddelse.

 17.  Men HERRENs Ord kom til Tisjbiten Elias således:
 18.  "Stå op, gå Akab, Israels Konge i Samaria, i Møde; han er just i
      Nabots Vingård, som han er gået ned at tage i Besiddelse.
 19.  Og tal således til ham: Så siger HERREN: Har du myrdet og
      allerede tiltrådt Arven? Sig fremdeles til ham: Så siger HERREN:
      På samme Sted, Hundene slikkede Nabots Blod, skal de også slikke
      dit!"
 20.  Da sagde Akab til Elias: "Har du fundet mig, min Fjende?" Og han
      svarede: "Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv
      til at gøre, hvad der er ondt i HERRENs Øjne,
 21.  se, derfor vil jeg bringe Ulykke over dig og feje dig bort og
      udrydde hvert mandligt Væsen, store og små, af Akabs Slægt, i
      Israel;
 22.  jeg vil handle med dit Hus som med Jeroboams, Nebats Søns, Hus
      og Basjas, Abijas Søns, Hus for den Krænkelse, du har øvet, og
      fordi du har forledt Israel til Synd.
 23.  Men også om Jesabel har HERREN talet og sagt: Hundene skal æde
      Jesabel på Jizre'els Mark!
 24.  Den af Akabs Slægt, der dør i Byen, skal Hundene æde, og den,
      der dør på Marken, skal Himmelens Fugle æde!"

 25.  Aldrig har der været nogen der som Akab solgte sig selv til at
      gøre, hvad der er ondt i HERRENs Øjne, fordi hans Hustru Jesabel
      forledte ham dertil;
 26.  han handlede såre vederstyggeligt, idet han boldt sig til
      Afgudsbillederne ganske som Amoriterne, dem, HERREN drev bort
      foran Israeliterne.

 27.  Da Akab hørte de Ord, sønderrev han sine Klæder og bandt Sæk om
      sin bare Krop og fastede, og han sov i Sæk og gik sagtelig om.
 28.  Da kom HERRENs Ord til Tisjbiten Elias således:.
 29.  "Har du set, hvorledes Akab ydmyger sig for mig? Fordi han
      ydmyger sig for mig, vil jeg ikke lade Ulykken komme i hans
      Dage; i hans Søns Dage vil jeg lade Ulykken komme over hans
      Hus!"