Bibelen / Første Kongebog 17 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Første Kongebog 17

  1.  Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: "Så sandt
      HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis Åsyn jeg står, i de
      kommende År skal der ikke falde dug eller Regn uden på mit
      udtrykkelige Bud!"

  2.  Derpå kom HERRENs Ord til ham således:
  3.  "Gå bort herfra og begiv dig østerpå og hold dig skjult ved
      Bækken Krit østen for Jordan;
  4.  du skal drikke af Bækken, og Ravnene har jeg pålagt at sørge for
      Føde til dig der."
  5.  Da gik han og gjorde efter HERRENs Ord, han gik hen og tog Bolig
      ved Bækken Krit østen for Jordan;
  6.  og Ravnene bragte ham Brød om Morgenen og kød om Aftenen, og han
      drak af Bækken.

  7.  Men nogen Tid efter tørrede Bækken ud, eftersom der ingen Regn
      faldt i Landet.
  8.  Da kom HERRENs Ord til ham således:
  9.  "Begiv dig til Zarepta, som hører til Zidon, og tag Bolig der;
      se, jeg har pålagt en Enke der at sørge for Føde til dig."
 10.  Så begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik
      han Øje på en Enke, som var ved at sanke Brænde, og råbte til
      hende: "Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!"
 11.  Og da hun gik bort for at hente det, råbte han efter hende: "Tag
      også et Stykke Brød med til mig!"
 12.  Men hun svarede: "Så sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke
      Brød, men kun en Håndfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken;
      jeg var nettop ved at sanke et Par Stykker Brænde for at gå hjem
      og tillave det til mig og min Søn; og når vi har spist det, må
      vi dø!"
 13.  Da sagde Elias til hende: "Frygt ikke! Gå hjem og gør, som du
      siger; men lav først et lille Brød deraf til mig og bring mig
      det; siden kan du lave noget til dig selv og din Søn!
 14.  Thi så siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive
      tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, før den Dag HERREN
      sender Regn over Jorden!"
 15.  Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og både hun og han og
      hendes Søn havde noget at spise en Tid lang.
 16.  Melkrukken blev ikke tom, og olien i Dunken slap ikke op, efter
      det Ord HERREN havde talet ved Elias.

 17.  Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, Søn syg, og
      hans Sygdom tog heftigt til, så der til sidst ikke mere var Liv
      i ham.
 18.  Da sagde hun til Elias: "Hvad har jeg med dig at gøre, du Guds
      Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde
      min Søns Død?"
 19.  Men han svarede hende: "Lad mig få din Søn!" Og han tog ham fra
      hendes Skød og bar ham op i Stuen på Taget, hvor han boede, og
      lagde ham på sin Seng.
 20.  Så råbte han til HERREN: "HERRE min Gud, vil du virkelig handle
      så ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er Gæst, at du lader hendes
      Søn dø?"
 21.  Derpå strakfe han sig tre Gange hen over Drengen og råbte til
      HERREN: "HERRE min Gud, lad dog Drengens Sjæl vende tilbage!"
 22.  Og HERREN hørte Eliass Røst; Drengens Sjæl vendte tilbage, så
      han blev levende.
 23.  Så tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen på Taget ned i
      Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: "Se, din Søn
      lever!"
 24.  Da sagde Kvinden til Elias: "Nu ved jeg vist, at du er en Guds
      Mand, og at HERRENs Ord i din Mund er Sandhed."