Dommer 9
1. Jerubba'als Søn Abrimelek begav sig til sine Morbrødere i Sikem
og talte til dem og til hele sin Moders Fædrenehus's Slægt og
sagde:
2. "Sig til alle Sikems Borgere: Hvad båder eder vel bedst, at
halvfjerdsindstyve Mænd, alle Jerubba'als Sønner, eller at en
enkelt Mand hersker over eder? Kom i Hu, at jeg er eders Bød og
Blod!"
3. Hans Morbrødre talte da alle disse Ord til alle Sikems Borgere
til Gunst til ham; og deres Hu vendte sig til Abimelek, idet de
sagde: "Han er vor Broder."
4. De gav ham derpå halvfjerdsindstyve Sekel Sølv fra Ba'al Berits
Hus, og for dem lejede Abimelek nogle dårlige og frække Folk,
som sluttede sig til ham.
5. Derpå drog han til sin Faders Hus i Ofra og slog sine Brødre,
Jerubba'als halvfjerdsindstyve Sønner, ihjel på een Sten. Kun
Jotam, Jerubba'als yngste Søn, blev tilbage, thi han havde
skjult sig.
6. Derefter samledes alle Sikems Borgere og hele Millos Hus og gik
hen og gjorde Abimelek til Konge ved Egen med Stenstøtten i
Sikem.
7. Da Jotam fik Efterretning herom, gik han hen og stillede sig på
Toppen af Garizims Bjerg og råbte med høj Røst til dem: "Hør
mig, Sikems Borgere, så skal Gud høre eder!
8. Engang tog Træerne sig for at salve sig en Konge. De sagde da
til Olietræet: Vær du vor Konge!
9. Men Olietræet svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Fedme,
for hvilken Guder og Mennesker priser mig, for at give mig til
at svæve over Træerne?
10. Så sagde Træerne til Figentræet: Kom du og vær vor Konge!
11. Men Figentræet svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Sødme
og min liflige Frugt for at give mig til at svæve over Træerne?
12. Så sagde Træerne til Vinstokken: Kom du og vær vor Konge!
13. Men Vinstokken svarede dem: Skulde jeg give Afkald på min Most,
som glæder Guder og Mennesker, for at give mig til at svæve over
Træerne?
14. Da sagde alle Træerne til Tornebusken: Kom du og vær vor Konge!
15. Og Tornebusken svarede Træerne: Hvis I mener det ærligt med at
salve mig til eders Konge, kom så og søg ind under min Skygge;
men hvis ikke, så vil Flammer slå op af Tornebusken og fortære
Libanons Cedre!
16. Hvis I nu er gået ærligt og redeligt til Værks, da I gjorde
Abimelek til Konge, og hvis I har handlet vel mod Jerubba'al og
hans Hus og gengældt ham, hvad han gjorde -
17. min Fader kæmpede jo for eder og vovede sit Liv for at frelse
eder af Midjaniternes Hånd,
18. men I har i bag rejst eder mod min Faders Hus, dræbt hans
Sønner, halvfjerdsindstyve Mænd, på een Sten og sat hans
Trælkvindes Søn Abimelek til Konge over Sikems Borgere, fordi
han er eders Broder
19. ja, hvis I i Dag er gået ærligt og redeligt til Værks mod
Jerubba'al og hans Hus, så gid I må få Glæde af Abimelek, og gid
han må få Glæde af eder;
20. men hvis ikke, så slå Flammer op fra Abimelek og fortære Sikems
Borgere og Millos Hus, og Flammer slå op fra Sikems Borgere og
Millos Hus og fortære Abimelek!"
21. Derpå tog Jotam Flugten og flygtede til Be'er; og der tog han
Ophold for at være i Sikkerhed for sin Broder Abimelek.
22. Da Abimelek havde haft Magten over Israel i tre År,
23. sendte Gud en ond Ånd mellem Abimelek og Sikems Borgere. og
Sikems Borgere faldt fra Abimelek,
24. for at Voldsgerningen mod Jerubba'als halvfjerdsindstyve Sønner
kunde blive hævnet og deres Blod komme over deres Broder
Abimelek, som havde dræbt dem, og over Sikems Borgere, som havde
sat ham i Stand til at dræbe sine Brødre.
25. Sikems Borgere lagde da Baghold på Bjergtoppene, og de
udplyndrede alle vejfarende, der kom forbi dem. Dette meldtes
Abimelek.
26. Nu kom Ga'al, Ebeds Søn, med sine Brødre og flyttede ind i
Sikem; og Sikems Borgere fattede Tillid til ham.
27. De begav sig ud i Marken, plukkede Druer og pressede dem og
fejrede deres Vinhøstfest. Og de gik ind i deres Guds Hus, hvor
de spiste og drak og udstødte Forbandelser over Abimelek.
28. Da sagde Ga'al, Ebeds Søn: "Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem,
at vi skal være hans Trælle! Var ikke Jerubba'als Søn og hans
Foged Zebul Trælle for Hamors, Sikems Faders, Mænd hvorfor skal
vi da være hans Trælle?
29. Havde jeg blot Magten over Folket her, skulde jeg nok skaffe
Abimelek af Vejen!"
30. Da Zebul, Byens Høvedsmand, hørte Ga'als, Ebeds Søns, Urd,
blussede hans Vrede op,
31. og han sendte Bud til Abimelek i Aruma og lod sige: "Se, Ga'al,
Ebeds Søn, og hans Brødre er kommet til Sikem, og se, de
ophidser Byen imod dig; forstærk derfor din Hær og ryk ud!
32. Og nu, bryd op ved Nattetide med dine Folk og læg dig i Baghold
på Marken;
33. og kast dig så over Byen tidligt om Morgenen, når Solen står op!
Når da han og hans Folk rykker ud imod dig, kan du gøre med dem,
hvad der falder for!"
34. Abimelek brød da op ved Nattetide med alle sine Folk, og de
lagde sig i Baghold imod Sikem i fire Afdelinger.
35. Da gik Ga'al, Ebeds Søn, ned og stillede sig op ved Byporten.
Og Abimelek og hans Folk rejste sig fra deres Baghold.
36. Da Ga'al fik Øje på Folkene, sagde han til Zebul: "Se, der
stiger Folk ned fra Bjergtoppene!" Men Zebul sagde til ham: "Det
er Bjergenes.Skygge, du tager for Mænd!"
37. Men Ga'al sagde atter: "Der stiger Folk ned fra Landets Navle,
og en anden Skare kommer i Retning af Sandsigernes Træ!"
38. Da sagde Zebul til ham: "Hvor er nu dine store Ord fra før: Hvem
er Abimelek, at vi skal være hans Trælle? Der er de Folk, du lod
hånt om - ryk nu ud og kæmp med dem!"
39. Ga'al rykkede da ud i Spidsen for Sikems Borgere for at kæmpe
mod Abimelek.
40. Men Abimelek slog ham på Flugt, og mange faldt og lå dræbte helt
hen til Byporten.
41. Abimelek tog så Ophold i Aruma; og Zebul jog Ga'al og hans
Brødre bort fra Sikem.
42. Næste Dag begav Folket sig ud på Marken, og det meldtes
Abimelek.
43. Han tog da sine Folk og delte dem i tre dele og lagde Baghold på
Marken; og da han så Folket drage ud, overfaldt han dem og slog
dem.
44. Og Abimelek og den Afdeling, han havde hos sig, brød frem og tog
Stilling ved Indgangen til Byen, medens de to andre Afdelinger
kastede sig over alle dem, der var ude på Marken; og huggede dem
ned;
45. og efter at Abimelek hele Dagen igennem havde angrebet Byen,
indtog han den, dræbte Folkene deri, nedbrød Byen og strøede
Salt på den.
46. Da hele Besætningen i Sikems Tårn hørte det, begav de sig ben
til Kælderrummet i El Berits Hus.
47. Og da Abimelek fik Melding om, at hele Besætningen i Sikems Tårn
var samlet,
48. gik han med alle sine Folk op på Zalmonbjerget. Her greb han en
Økse, afhuggede et Knippe Grene, løftede det op og tog det på
Skulderen; og han sagde til sine Folk: "Skynd eder at gøre det
samme, som I så, jeg gjorde!"
49. Alle Folkene afhuggede da også hver sit Knippe og fulgte efter
Abimelek og lagde det oven på Kælderrummet og stak Ild på
Kælderrummet oven over dem. Således omkom også hele Besætningen
i Sikems Tårn, henved 1000 Mænd og Kvinder.
50. Derefter drog Abimelek mod Tebez, og han belejrede Byen og
indtog den.
51. Inde i Byen var der et stærkt befæstet Tårn; derhen flygtede
alle Mænd og Kvinder, alle Byens Indbyggere, idet de stængede
efter sig og tyede op på Tårnets Tag;
52. Abimelek rykkede da frem til Tårnet og angreb det; men da han
nærmede sig Tårnets Indgang for at stikke Ild derpå,
53. kastede en Kvinde en Møllesten ned på Abimeleks Hoved og knuste
hans Hjerneskal.
54. Da råbte han i Hast til sin Våbendrager: "Drag dit Sværd og dræb
mig, for at det ikke skal siges, at en Kvinde har slået mig
ihjel!" Og Våbendrageren gennemborede ham, så han døde.
55. Men da Israelitterne så, at Abimelek var død, begav de sig hver
til sit.
56. Således gengældte Gud det onde, Abimelek havde øvet mod sin
Fader ved at dræbe sine halvfjerdsindstyve Brødre;
57. og al Sikemiternes Ondskab lod Gud komme over deres egne
Hoveder. På den Måde kom Jotams, Jerubba'als Søns, Forbandelse
over dem.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:57 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/07_09.html
