Bibelen / Dommer 5 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Dommer 5

  1.  Da sang Debora og Barnk, Abinoams Søn, denne Sang:
  2.  Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover
      HERREN!
  3.  Hør, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN,
      lovsynge HERREN, Israels Gud!

  4.  HERRE, da du brød op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da
      rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;
  5.  Bjergene bæved for HERRENs Åsyn, for HERREN Israels Guds Åsyn!

  6.  I Sjamgars, Anats Søns, Dage, i Jaels Dage lå Vejene øde,
      vejfarende sneg sig ad afsides Stier;
  7.  der var ingen Fører i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod
      frem, en Moder i Israel.
  8.  Ofre til Gud hørte op, med Bygbrødet fik det en Ende. Så man vel
      Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind?

  9.  For Israels Førere slår mit Hjerte, for de villige af Folket!
      Lover HERREN!
 10.  I, som rider på rødgrå Æsler, I, som sidder på Tæpper, I, som
      færdes på Vejene, syng!
 11.  Hør, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de
      HERRENs Frelsesværk, hans Værk som Israels Fører. Da drog
      HERRENs Folk ned til Portene.

 12.  Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, stå op! Fang dig
      Fanger, du Abinoams Søn!
 13.  Da drog Israel ned som Helte, som vældige Krigere drog HERRENs
      Folk frem.
 14.  Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt
      dine Skarer. Fra Makir drog Høvedsmænd ned, fra Zebulon de, der
      bar Herskerstav;
 15.  Issakars Førere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte
      ham ned i Dalen. Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store.
 16.  Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes
      Fløjter? Ved Rubens Bække var Betænkelighederne store!
 17.  Gilead blev på hin Side Jordan, og Dan, hvi søgte han fremmed
      Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.
 18.  Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med på Markens
      Høje.

 19.  Kongerne kom, de kæmped; da kæmped Kana'ans Konger ved Ta'anak,
      ved Megiddos Vande de fanged ej Sølv som Bytte!
 20.  Fra Himmelen kæmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod
      Sisera!
 21.  Kisjon Bæk rev dem bort, Kisjons Bæk, den ældgamle Bæk. Træd
      frem, min Sjæl, med Styrke!
 22.  Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.
 23.  "Forband", sagde HERRENs Engel "forband Meroz og dem, der bor
      deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjælp kom HERREN til Hjælp
      som Helte!"
 24.  Velsignet blandt Kvinder være Jael, Keniten Hebers Hustru,
      velsignet blandt Kvinder i Telte!
 25.  Han bad om Vand, hun gav ham Mælk, frembar Surmælk i kostbar
      Skål.
 26.  Med Hånden griber hun Pælen, med sin højre Arbejdshammeren,
      fælder Sisera, kløver hans Hoved, knuser, gennemborer hans
      Tinding.
 27.  For hendes Fødder han segned og faldt; der, hvor han segned, der
      lå han fældet!
 28.  Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred
      hun ud: "Hvi tøver hans Vogn med at komme? Hvi nøler hans
      Forspands Hovslag?"
 29.  Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig
      samme Svar: "Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to
      til Mands,
 30.  Bytte af spraglede Tøj er til Sisera, et broget Klæde eller to
      til hans Hals!"
 31.  Således skal alle dine Fjender forgå, HERRE, men de, der elsker
      dig, skal være, som når Sol går op i sin Vælde! Derpå havde
      Landet Ro i fyrretyve År.