4.Mosebog 12
1. Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af den
kusjitiske Kvinde, han havde ægtet - han havde nemlig ægtet en
kusjitisk Kvinde -
2. og sagde: "Har HERREN kun talet til Moses? Mon han ikke også har
talet til os?" Og HERREN hørte det.
3. Men den Mand Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end noget
andet Menneske på Jorden.
4. Da sagde HERREN i det samme til Moses, Aron og Mirjam: "Gå alle
tre ud til Åbenbaringsteltet!" Og de gik alle tre derud.
5. Men HERREN steg ned i Skystøtten og stillede sig ved Indgangen
til Teltet og kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge derud.
6. Da sagde han: "Hør, hvad jeg siger: Når der ellers er en Profet
iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller
taler med ham i Drømme.
7. Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hele mit
Hus;
8. med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gåder,
han skuer HERRENs Skikkelse; hvor tør I da tage til Orde mod min
Tjener Moses?"
9. Og HERRENs Vrede blussede op imod dem, og han gik bort.
10. Da så Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hvid som
Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var
hun spedalsk.
11. Da sagde Aron til Moses: "Ak, Herre, lad os dog ikke undgælde
for den Synd, vi i Dårskab begik!
12. Lad hende dog ikke blive som et dødfødt Barn, hvis Kød er halvt
fortæret, når det kommer ud af Moders Liv!"
13. Moses råbte da til HERREN og sagde: "Ak, gør hende dog rask
igen!"
14. Og HERREN svarede Moses: "Hvis hendes Fader havde spyttet hende
i Ansigtet, måtte hun da ikke have båret sin Skam i syv Dage?
Derfor skal hun i syv Dage være udelukket fra Lejren; så kan hun
atter optages."
15. Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage, og Folket brød
ikke op, før Mirjam atter var optaget.
16. Så brød Folket op fra Hazerot og slog Lejr i Parans Ørken.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:55 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/04_12.html