- Project Runeberg -  Bibelen /
3. Mosebog 19

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

3.Mosebog 19

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal være
      hellige, thi jeg HERREN eders Gud er hellig!
  3.  I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal
      I holde. Jeg er HERREN eders Gud!
  4.  Vend eder ikke til Afguderne og gør eder ikke støbte
      Gudebilleder! Jeg er HERREN eders Gud !

  5.  Når I ofrer Takoffer til HERREN, skal I ofre det således, at I
      kan vinde Guds Velbehag.
  6.  Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter må det spises, men hvad der
      levnes til den tredje Dag, skal opbrændes;
  7.  spises det den tredje Dag, er det at regne for råddent Kød og
      vinder ikke Guds Velbehag;
  8.  den, der spiser deraf, skal undgælde for sin Brøde, thi han
      vanhelliger det, som var helliget HERREN, og det Menneske skal
      udryddes af sin Slægt.

  9.  Når I høster eders Lands Høst, må du ikke høste helt hen til
      Kanten af din Mark, ej heller må du sanke Efterslætten efter din
      Høst.
 10.  Heller ikke må du bolde Efterhøst eller sanke de nedfaldne Bær i
      din Vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det
      blive tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!

 11.  I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre.
 12.  I må ikke sværge falsk ved mit Navn, så du vanhelliger din Guds
      Navn. Jeg er HERREN!
 13.  Du må intet aftvinge din Næste, du må intet røve; Daglejerens
      Løn må ikke blive hos dig Natten over.
 14.  Du må ikke forbande den døve eller lægge Stød for den blindes
      Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN!
 15.  I må ikke øve Uret, når I holder Rettergang; du må ikke
      begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du
      skal dømme din Næste med Retfærdighed.
 16.  Du må ikke gå rundt og bagvaske din Landsmand eller stå din
      Næste efter Livet. Jeg er HERREN!
 17.  Du må ikke bære Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal
      tale din Næste til Rette, at du ikke skal pådrage dig Synd for
      hans Skyld.
 18.  Du må ikke hævne dig eller gemme på Vrede mod dit Folks Børn, du
      skal elske din Næste som dig selv. Jeg er HERREN!

 19.  Hold mine Anordninger! Du må ikke lade to Slags Kvæg parre sig
      med hinanden; du må ikke så to Slags Sæd i din Mark; og du må
      ikke bære Klæder, der er vævede af to Slags Garn.

 20.  Når en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trælkvinde,
      en anden Mands Medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så
      skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Døden, thi
      hun var ikke frigivet.
 21.  Og han skal bringe sit Skyldoffer for HERREN til
      Åbenbaringsteltets Indgang, en Skyldoffervæder,
 22.  og Præsten skal med Skyldoffervæderen skaffe ham Soning for
      HERRENs Åsyn for den Synd, han har begået, så han finder
      Tilgivelse for den Synd, han har begået.

 23.  Når I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttræer, skal I
      lade deres Forhud, den første Frugt, urørt; i tre År skal de
      være eder uomskårne og må ikke spises;
 24.  det fjerde År skal al deres Frugt under Høstjubel helliges
      HERREN;
 25.  først det femte År må I spise deres Frugt, for at I kan få så
      meget større Udbytte deraf. Jeg er HERREN eders Gud!

 26.  I må ikke spise noget med Blodet i. I må ikke give eder af med
      at tage Varsler og øve Trolddom.
 27.  I må ikke runde Håret på Tindingerne; og du må ikke studse dit
      Skæg;
 28.  I må ikke gøre Indsnit i eders Legeme for de dødes Skyld eller
      indridse Tegn på eder. Jeg er HERREN!
 29.  Du må ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor,
      for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt.
 30.  Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte.  Jeg
      er HERREN!
 31.  Henvend eder ikke til Genfærd og Sandsigerånder; søg dem ikke,
      så I gør eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!

 32.  Du skal rejse dig for de grå Hår og ære Oldingen, og du skal
      frygte din Gud. Jeg er HERREN!
 33.  Når en fremmed bor hos dig i eders Land, må I ikke lade ham lide
      Overlast;
 34.  som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos
      eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv
      fremmede i Ægypten. Jeg et HERREN eders Guld!
 35.  Når I holder Rettergang, må I ikke øve Uret ved Længdemål, Vægt
      eller Rummål;
 36.  Vægtskåle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vægt, Efa og
      Hin, der holder Mål, skal I have. Jeg er HERREN eders Gud, som
      førte eder ud af Ægypten!
 37.  Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gør efter dem. Jeg er
      HERREN!


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:54 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/03_19.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free