3.Mosebog 6
1. HERREN taled fremdeles til Moses og sagde:
2. Giv Aron og hans Sønner dette Bud: Dette er Loven om
Brændofferet. Brændofferet skal blive liggende på sit Bål på
Alteret Natten over til næste Morgen, og Alterilden skal holdes
ved lige dermed.
3. Så skal Præsten iføre sig sin Linnedklædning, og Linnedbenklæder
skal han iføre sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken,
som bliver tilbage, når Ilden fortærer Brændofferet på Alteret,
og lægge den ved Siden af Alteret.
4. Derefter skal han afføre sig sine Klæder og tage andre Klæder på
og bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted.
5. Ilden på Alteret skal holdes ved lige dermed, den må ikke gå ud:
og Præsten skal hver Morgen tænde ny Brændestykker på Alteret og
lægge Brændofferet til Rette derpå og så bringe Takofrenes
Fedtdele som Røgoffer derpå.
6. En stadig Ild skal holdes ved lige på Alteret, den må ikke gå
ud.
7. Dette er Loven om Afgrødeofferet: Arons Sønner skal frembære det
for HERRENs Åsyn, hen til Alteret.
8. Så skal han tage en Håndfuld af Afgrødeofferets Mel og Olie og
al Røgelsen, der følger med Afgrødeofferet, det, der skal ofres
deraf, og bringe det som Røgoffer på Alteret til en liflig Duft
for HERREN.
9. Men Resten deraf skal Aron og hans Sønner spise; usyret skal det
spises på et helligt Sted; i Åbenbaringsteltets Forgård skal de
spise det.
10. Det må ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres Del af
mine Ildofre; det er højhelligt ligesom Syndofferet og
Skyldofferet.
11. Alle af Mandkøn blandt Arons Sønner må spise det; denne Del af
HERRENs Ildofre skal være en evig gyldig Rettighed, de har Krav
på fra Slægt til Slægt. Enhver, som rører derved, bliver hellig.
12. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
13. Dette er den Offergave, Aron og hans Sønner skal frembære for
HERREN: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgrødeoffer,
Halvdelen om Morgenen og Halvdelen om Aftenen.
14. Det skal tilberedes på Plade med Olie, og du skal frembære det
godt æltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgrødeoffer, som
er brudt i Stykker, skal du frembære til en liflig Duft for
HERREN.
15. Den Præst iblandt hans Sønner, der salves i hans Sted, skal ofre
det; det skal være en evig gyldig Rettighed for HERREN, og som
Heloffer skal det ofres.
16. Ethvert Afgrødeoffer fra en Præst skal være et Heloffer; det må
ikke spises.
17. HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
18. Tal til Aron og hans Sønner og sig: Dette er Loven om
Syndofferet. Der, hvor Brændofferet slagtes. skal Syndofferet
slagtes for HERRENs Åsyn; det er højhelligt.
19. Den Præst, der frembærer Syndofferet, skal spise det; det skal
spises på et helligt Sted, i Åbenbaringsteltets Forgård.
20. Enhver, som rører ved Kødet deraf, bliver hellig. Hvis noget af
dets Blod stænkes på en Klædning, skal det Stykke, Blodet er
stænket på, tvættes på et helligt Sted.
21. Det Lerkar, det koges i, skal slås i Stykker; og hvis det er
kogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand.
22. Alle af Mandkøn blandt Præsterne må spise det; det er
højhelligt.
23. Men intet Syndoffer må spises, når noget af dets Blod bringes
ind i Åbenbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det
skal opbrændes.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:54 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/03_06.html