2.Mosebog 28
1. Du skal lade din Broder Aron og hans Sønner tillige med ham
træde frem af Israeliternes Midte og komme hen til dig, for at
de kan gøre Præstetjeneste for mig, Aron og Arons Sønner, Nadab,
Abihu, Eleazar og Itamar.
2. Og du skal tilvirke din Broder Aron hellige Klæder til Ære og
Pryd,
3. og du skal byde alle kunstforstandige Mænd, hvem jeg har fyldt
med Kunstfærdigheds Ånd, at tilvirke Aron Klæder, for at han kan
helliges til at gøre Præstetjeneste for mig.
4. Klæderne, som de skal tilvirke, er følgende: Brystskjold, Efod,
Kåbe, Kjortel af mønstret Stof, Hovedklæde og Bælte. De skal
tilvirke din Broder Aron og hans Sønner hellige Klæder, for at
de kan gøre Præstetjeneste for mig,
5. og dertil skal de bruge Guldtråd, violet og rødt Purpurgarn,
Karmoisinrødt Garn og Byssus.
6. Efoden skal du tilvirke af Guldtråd, violet og rødt Purpurgarn,
karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus i Kunstvævning.
7. Den skal have to Skulderstykker, der skal være til at hæfte på;
den skal hæftes sammen ved begge Hjørner.
8. Og dens Bælte, som skal bruges, når den tages på, skal være af
samme Arbejde og i eet med den; det skal være af Guldtråd,
violet og rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus.
9. Så skal du tage de to Sjohamsten og gravere Israels Sønners
Navne i dem,
10. seks af Navnene på den ene Sten og de andre seks på den anden
efter Aldersfølge;
11. med Stenskærerarbejde, som ved Gravering af Signeter, skal du
indgravere Israels Sønners Navne i de 14 Sten, og du skal
indfatte dem i Guldfletværk.
12. Disse to Sten skal du fæste på Efodens Skulderstykker, for at
Stenene kan bringe Israels Sønner i Minde, og Aron skal bære
deres Navne for HERRENs Åsyn på sine Skuldre for at bringe dem i
Minde.
13. Og du skal tilvirke Fletværk af Guld
14. og to Kæder af purt Guld; du skal lave dem i snoet Arbejde, som
når man snor Reb, og sætte disse snoede Kæder på Fletværket.
15. Fremdeles skal du tilvirke Retskendelsens Brystskjold i
Kunstvævning på samme Måde som Efoden; af Guldtråd, violet og
rødt Purpurgarn, karmoisinrødt Garn og tvundet Byssus skal du
lave det;
16. det skal være firkantet og lægges dobbelt, et Spand langt og et
Spand bredt,
17. Og du skal udstyre det med en Besætning af Sten, fire Rækker
Sten: Karneol, Topas og Smaragd i den første Række,
18. Rubin, Safir og Jaspis i den anden,
19. Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje,
20. Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde; og de skal omgives med
Guldfletværk i deres Indfatninger.
21. Der skal være tolv Sten, svarende til Israels Sønners Navne, en
for hvert Navn; det skal være graveret Arbejde som Signeter,
således at hver Sten bærer Navnet på en af de tolv Stammer.
22. Til Brystskjoldet skal du lave snoede Kæder af purt Guld, snoet
Arbejde, som når man snor Reb.
23. Til Brystskjoldet skal du lave to Guldringe og sætte disse to
Ringe på Brystskjoldets øverste Hjørner,
24. og de to Guldsnore skal du knytte i de to Ringe på
Brystskjoldets Hjørner;
25. Snorenes anden Ende skal du anbringe i det Fletværker og fæste
dem på Forsiden af Efodens Skulderstykke.
26. Og du skal lave to andre Guldringe og sætte dem på
Brystskjoldets to andre Hjørner på den indre, mod Efoden
vendende Rand.
27. Og du skal lave endnu to Guldringe og fæste dem på Efodens to
Skulderstykker forneden på Forsiden, hvor den er hæftet sammen
med Skulderstykkerne, oven over Efodens Bælte;
28. og man skal med Ringene binde Brystskjoldet fast til Efodens
Ringe ved Hjælp af en violet Purpursnor, så at det kommer til at
sidde oven over Efodens Bælte og ikke løsner sig fra Efoden.
29. Aron skal således stedse bære Israels Sønners Navne på
Retskendelsens Brystskjold på sit Hjerte, når han går ind i
Helligdommen, for at bringe dem i Minde for HERRENs Åsyn.
30. Og i Retskendelsens Brystskjold skal du lægge Urim og Tummim, så
at Aron.bærer dem på sit Hjerte, når han går ind for HERRENs
Åsyn, og Aron skal stedse bære Israeliternes Retskendelse på sit
Hjerte for HERRENs Åsyn.
31. Fremdeles skal du tilvirke Kåben, som hører til Efoden, helt og
holdent af violet Purpur.
32. Midt på skal den have en Halsåbning ligesom Halsåbningen på en
Panserskjorte, omgivet af en Linning i vævet Arbejde, for at den
ikke skal rives itu;
33. og langs dens nedeste Kant skal du sy Granatæbler af violet og
rødt Purpurgarn og karmoisinrødt Garn og mellem dem Guldbjælder
hele Vejen rundt,
34. så at Guldbjælder og Granatæbler skifter hele Vejen rundt langs
Kåbens nederste Kant.
35. Aron skal bære den, når han gør Tjeneste, så at det kan høres,
når han går ind i Helligdommen for HERRENs Åsyn, og når han går
ud derfra, at han ikke skal dø,
36. Fremdeles skal du lave en Pandeplade af purt Guld, og i den skal
du gravere, som når man graverer Signeter: "Helliget HERREN."
37. Den skal du fastgøre med en violet Purpursnor, og den skal sidde
på Hovedklædet, foran på Hovedklædet skal den sidde.
38. Aron skal bære den på sin Pande, for at han kan tage de Synder
på sig, som klæder ved de hellige Gaver, Israeliterne frembærer,
ved alle de hellige Gaver, de bringer; og Aron skal stedse have
den på sin Pande for at vinde dem HERRENs Velbehag.
39. Kjortelen skal du væve i mønstret Vævning af Byssus. Og du skal
tilvirke et Hovedklæde af Byssus og et Bælte i broget Vævning.
40. Også til Arons Sønner skal du tilvirke Kjortler, og du skal
tilvirke Bælter til dem og Huer til Ære og Pryd.
41. Og du skal iføre din Broder Aron og hans Sønner dem, og du skal
salve dem, indsætte dem og hellige dem til at gøre
Præstetjeneste for mig.
42. Tillige skal du tilvirke Linnedbenklæder til dem til at skjule
deres Blusel, og de skal nå fra Hoften ned på Lårene.
43. Dem skal Aron og hans Sønner bære, når de går ind i
Åbenbaringsteltet eller træder frem til Alteret for at gøre
Tjeneste i Helligdommen, at de ikke skal pådrage sig Skyld og
lide Døden. En evig gyldig Anordning skal det være for ham og
hans Afkom efter ham.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:53 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/02_28.html