2.Mosebog 23
1. Du må ikke udsprede falske Rygter. Gør ikke fælles Sag med den,
der har Uret, ved at optræde som uretfærdigt Vidne.
2. Du må ikke følge Mængden i, hvad der er ondt, eller i dit
Vidnesbyrd for Retten tage Hensyn til Mængden, så du bøjer
Retten.
3. Du må ikke tage Parti for den ringe i hans Retssag.
4. Når du træffer din Fjendes Okse eller Æsel løbende løse, skal du
bringe dem tilbage til ham.
5. Når du ser din Uvens Æsel segne under sin Byrde, må du ikke lade
ham i Stikken, men du skal hjælpe ham med at læsse Byrden af.
6. Du må ikke bøje din fattige Landsmands Ret i hans Retssag.
7. Hold dig fra en uretfærdig Sag; og den, som er uskyldig og har
Ret. må du ikke berøve Livet; nej, du må ikke skaffe den Ret,
som har Uret.
8. Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse gør den seende blind
og fordrejer Sagen for dem, der har Ret.
9. Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er
til Mode, thi I,var selv fremmede i Ægypten.
10. Seks År igennem skal du tilså dit Land og indsamle dets Afgrøde;
11. men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urørt, så at
de fattige i dit Folk kan gøre sig til gode dermed, og Markens
vilde Dyr kan æde, hvad de levner; ligeså skal du gøre med din
Vingård og dine Oliventræer.
12. I seks Dage skal du gøre dit Arbejde, men på den syvende skal du
hvile, for at dine Okser og Æsler kan få Hvile og din
Trælkvindes Søn og den fremmede hvile ud.
13. Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du må ikke
nævne andre Guders Navn, det må ikke høres i din Mund.
14. Tre Gange om Året skal du holde Højtid for mig.
15. Du skal fejre de usyrede Brøds Højtid; i syv Dage skal du spise
usyret Brød, som jeg har pålagt dig, på den fastsatte Tid i Abib
Måned, thi i den Måned vandrede du ud af Ægypten, Man må ikke
stedes for mit Åsyn med tomme Hænder.
16. Fremdeles skal du fejre Højtiden for Høsten, Førstegrøden af dit
Arbejde, af hvad du sår i din Mark, og Højtiden for Frugthøsten
ved Årets Udgang, når du har bjærget Udbyttet af dit Arbejde
hjem fra Marken.
17. Tre Gange om Året skal alle dine Mænd stedes for den Herre
HERRENs Åsyn.
18. Du må ikke ofre Blodet af mit Slagtoffer sammen med syret
Brød. Fedtet fra min Højtid må ikke gemmes til næste Morgen.
19. Du skal bringe det første, Førstegrøden af din Jord, til HERREN
din Guds Hus. Du må ikke koge et Kid i dets Moders Mælk.
20. Se, jeg sender en Engel foran dig for at vogte dig undervejs og
føre dig til det Sted, jeg har beredt.
21. Tag dig vel i Vare for ham og adlyd ham; vær ikke genstridig
imod ham, thi han skal ikke tilgive eders Overtrædelser, efterdi
mit Navn er i ham.
22. Når du adlyder ham og gør alt, hvad jeg siger, vil jeg være dine
Fjenders Fjende og dine Modstanderes Modstander,
23. Ja, min Engel skal drage foran dig og føre dig til Amoriterne,
Hetiterne, Perizziterne, Kana'anæerne, Hivviterne og
Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem.
24. Du må ikke tilbede eller dyrke deres Guder eller følge deres
Skikke; men du skal nedbryde dem og sønderslå deres Stenstøtter.
25. I skal dyrke HERREN eders Gud, så vil jeg velsigne dit Brød og
dit Vand og holde Sygdomme borte fra dig.
26. Utidige Fødsler eller Ufrugtbarhed skal ikke forekomme i dit
Land, og dine Dages Mål vil jeg gøre fuldt.
27. Jeg vil sende min Rædsel foran dig og bringe Bestyrtelse over
alle de Folk, du kommer til, og jeg vil drive alle dine Fjender
på Flugt for dig.
28. Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne,
Kana'anæerne og Hetiterne bort foran dig.
29. Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme År, for
at Landet ikke skal lægges øde, og for at Markens vilde Dyr ikke
skal tage Overhånd for dig;
30. lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du
bliver så talrig, at du kan tage Landet i Besiddelse.
31. Jeg vil lade dine Landemærker nå fra det røde Hav til
Filisternes Hav, fra Ørkenen til Floden, thi jeg giver Landets
Indbyggere i eders Hånd, så du kan drive dem bort foran dig.
32. Du må ikke slutte Pagt med dem eller deres Guder.
33. De må ikke blive boende i dit Land, for at de ikke skal forlede
dig til Synd imod mig, til at dyrke deres Guder, så det bliver
dig til en Snare!
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:53 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/02_23.html